Ydelser
Keepers højtuddannede ressourcer har stor erfaring med varetagelsen af interimroller ved behov for midlertidig assistance i økonomifunktionen på alle niveauer.
Keepers’ ressourcer udfører projekter inden for design og implementering af projekter i økonomifunktionen og har erfaring med såvel projektledelse som selve eksekveringen af projektet.
- Interim assistance
- Højtuddannede konsulenter
- Oprydning af regnskab
- Procesoptimering
- ERP-assistance
- Sparring & support
Interim assistance
Alle Keepers økonomikonsulenter er højtuddannede og eksekverende. Vi indgår i økonomifunktionen på alle niveauer i roller såsom som debitor-, kreditor- eller finansbogholder, financial controller, business controller, regnskabschef/finance manager og CFO.
Vi er proaktive konsulenter, der assisterer i økonomifunktionen i den periode og det antal dage per uge, der er behov for ekstra assistance. Afhængigt af virksomhedens behov kan vi sætte ind med en enkelt konsulent eller et team af økonomikonsulenter.
Højtuddannede konsulenter
Alle økonomikonsulenter i Keepers har en kandidatuddannelse eller HD 2. del i regnskab, finansiering eller økonomistyring. Vi er typisk uddannet cand.merc. AUD/FIR/ASC/FIB/AEF/MAC/FSM/IB/Økonomistyring, cand.polit. eller cand.oecon.
En Keepers fornemste rolle er at kunne indgå i vores kunders økonomifunktion som en vellidt kollega. Derfor har vi stort fokus på at udvælge konsulenter, der har et højt serviceniveau, kan lide at samarbejde, er proaktive, ydmyge overfor nye opgaver og frem for alt i øjenhøjde.
Vores konsulenter oplæres helt fra bunden af, så de får værktøjskassen inden for regnskab på plads i debet/kredit og i de økonomisystemer, der relaterer sig hertil, såsom Business Central, SAP, Oracle, Microsoft Dynamics 365, E-conomic, Axapta, Navision, Odoo etc.
Dette betyder, at de typiske startroller for en økonomikonsulent hos Keepers er rollen som debitor-, kreditor- og finansbogholder. Derefter oplærer vi vores konsulenter i afstemninger, controlling, rapportering etc., så de udvikler sig på en stejl læringskurve og bliver i stand til at rykke op og varetage tungere roller i økonomifunktionen.
Keepers konsulenter gennemfører et struktureret læringsforløb, der udvikler vores konsulenter fra grønne økonomikonsulenter til stærkt funderede CFO-profiler. Keepers arbejder i en klassisk konsulentpyramide fra Assistant til Partner, hvilket betyder, at vi kan besætte ethvert niveau i økonomifunktionen.
Oprydning af regnskab
Vi oplever løbende, at der kan være behov for en “oprydning” i regnskabet. Det kan være gamle poster i balancen, uorden i anlægskartoteket eller i forbindelse med nye kontoplan. Keepers har stor erfaring med oprydningsopgaver, og kan varetage dette som et optimeringsprojekt, hvor vi implementerer nyt balanceafstemnings – eller controlling setup.
Procesoptimering
Optimering og effektivisering af processer er en del af vore økonomikonsulenters DNA. I takt med at vores konsulenter arbejder sig ind i deres primære opgave hos vores kunder, vurderer vi således potentiale for forbedring.
Dette kan være digitalisering af udlægsproces, fakturaflow, optimering af eksisterende excelmodeller, implementering af BI til rapportering, automatisering vha. robotter (RPA), afstemningstemplates, bedre udnyttelse af det eksisterende ERP-system, ny fordeling af roller og ansvar i økonomifunktionen, fast close for månedsluk etc.
ERP-assistance
Generelt har vi i Keepers en høj forståelse for økonomisystemer, og for hvordan der skal arbejdes i dem. Derfor er det ikke selve systemet, vi arbejder i, der er afgørende for vores succes i arbejdet hos vore kunder, men vores digitale mindset kombineret med en stærk forståelse for regnskab.
Vi har igennem tiden arbejdet med alle ERP systemer og de hjælpesystemer, der ligger rundt om. Vi assisterer ofte med at bruge økonomisystemet korrekt og agerer bindeled mellem jer og jeres ERP-leverandør.
Trusted advisor inden for økonomi & regnskab
Vi sætter en ære i at levere gode ydelser til alle kunder hver gang og skabe en stærk relation med vores kunde. Vi sætter altid barren højt, når vi går til en opgave, og forsøger altid at ‘outperforme’ os selv ud i god service, nærvær og kvalitet i leverancen.
Samarbejder I med os, får I ikke blot en servicepartner, men også en fast sparringspartner på økonomi og regnskab. Vi har desuden et godt netværk i branchen og samarbejder med glæde med andre dygtige samarbejdspartnere, herunder revisorer, jurister, moms- eller skatteeksperter etc.

Kontakt mig for mere information
Partner | Consulting