Job
Start din karriere
i Keepers
Velkommen til karrieresiden for Keepers ApS, hvor vi stolt præsenterer vores engagerede tilgang til medarbejderudvikling, vores dynamiske og helt unikke kultur og det daglige liv i en af branchens mest innovative virksomheder inden for økonomi og regnskab. Hos Keepers skal det være sjovt at gå på arbejde, og vi er altid på udkig efter ægte Keepere.
Bliv en del af Keepers
Et stærkt, socialt fællesskab
I Keepers er fællesskabet en vigtig del af kulturen. Vi prioriterer det sociale højt, fordi gode relationer styrker samarbejdet og arbejdsglæden.
Udvikling og læring
Hos Keepers prioriterer vi faglig udvikling og vidensdeling højt. Gennem sparring og samarbejde styrker vi hinanden og skaber værdi – både internt og for vores kunder.
Frihed under ansvar
I Keepers værdsætter vi fleksibilitet – både i opgaveløsningen og i arbejdslivet. Det giver plads til balance og styrker trivsel og engagement.
Keep Up Academy og Graduateprogram
Vores graduateprogram er designet til at kickstarte din karriere. Gennem ansvar, læring og tæt sparring bliver du hurtigt en del af fællesskabet og udvikler dig som konsulent.
At være en
Keeper
At være en Keeper er noget helt specielt. Det handler ikke kun om arbejdet, men også om fællesskab og udvikling. Nedenfor sætter nogle af vores medarbejdere ord på, hvad en Keeper er for dem – hvad driver dem, hvad brænder de for, og hvordan oplever de kulturen?
Konsulentrollen
Som konsulent i Keepers er der mange veje at gå, afhængigt af hvor dine styrker og din interesse ligger. Du kan arbejde som Consultant og beskæftige dig med forskellige opgaver inden for økonomi og regnskab, ESG controlling, Business Finance samt RPA, du kan arbejde som lønspecialist eller controller i vores outsourcingteam, hvor vi dagligt servicerer 300 kunder og drifter deres økonomifunktion fra A-Z. Nedenfor kan du læse mere om, hvilke opgaver og projekter, du typisk kan komme til at arbejde med i Keepers inden for hver af vores ydelsesområder.
Keepers Consulting dækker over en bred vifte af arbejdsområder, og hos os vil du arbejde som interim konsulent og dække kundens behov i en periode, enten med daglig drift i økonomifunktionen eller på et afgrænset projekt. Du arbejder on site hos kunden, men har altid én dag om ugen på Keepers-kontor, så du kan tjekke ind hos dine kollegaer.
Outsourcing
Som controller vil du afhængigt af niveau arbejde med hele spektret i økonomifunktionen fra bogføring og regnskab til mere avancerede opgaver som controlling og rådgivning, rapportering og udarbejdelse af PBC-materiale. En af hjørnestenene i outsourcing er controlling, og du vil derfor månedligt udarbejde balanceafstemning inkl. bankafstemning samt sørge for at alt stemmer, og at alle hensættelser og periodiseringer foretages korrekt.
Payroll
I Keepers’ payroll-team er du essentiel for at sikre nøjagtig og effektiv lønadministration. Du bliver en del af et miljø, hvor præcision og innovation er nøgleord, og hvor dit bidrag direkte understøtter vores kunders succes. Vores mål er at levere service af højeste kvalitet, og i dette team vil du få mulighed for at udvikle dine færdigheder og arbejde med en bred vifte af opgaver inden for løn.
Eksempler på konsulentopgaver
- for hvert ydelsesområde
Sådan er vi organiseret
- den klassiske konsulentpyramide
I Keepers arbejder vi organisatorisk set efter en klassisk pyramide-model. Det betyder, at langt de fleste af vores nyansatte i Keepers kommer direkte fra studiet og starter deres karriereforløb hos os. Når du bliver ansat i Keepers, er det fordi du har ambitioner for din karriere, og fordi vi har ambitioner for dig. Derfor har vi lagt mange kræfter i at udarbejde et læringsforløb, der følger dig og udvikler dig fra grøn økonomikonsulent til en stærkt funderet CFO, svarende til vores niveauer, der bevæger sig fra Assistant til Partner. I vores kursusforløb har vi estimeret det antal år, som du gennemsnitligt forventes at være på de respektive niveauer. Det betyder dog ikke, at man rykker per automatik. Først når du har demonstreret de forventede færdigheder på næste niveau, vil du blive forfremmet.
Niveauer i økonomifunktionen
Den klassiske konsulentpyramide er bygget op, således at det både for kunderne og for dig som konsulent er let gennemskueligt at se, hvilke titelniveauer, der svarer til de klassiske roller, vi kender fra økonomifunktionen. Det gør det nemt for Keepers at vurdere, hvem der passer til kundens opgave, og skaber et godt udgangspunkt for vurdering af, hvilke kompetencer og færdigheder, der kræves på de enkelte niveauer.
Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource
Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource. Derfor er udviklingen af Keepere et essentielt punkt i vores forretningsstrategi. I et kursusprogram tilpasset forskellige niveauer har vi samlet en række spændende, fagligt og personligt udviklende kurser, som du kan få overblik over i det følgende. På alle niveauer vil din udvikling være en kombination af kurser, on the job training og en dedikeret indsats.