Professionelle, dygtige økonomifolk
Siden 2019 har Keepers været samarbejdspartner for alle 1508’s selskaber og har håndteret økonomifunktionen fra A-Z, herunder de mere gængse økonomiopgaver, som er alt fra bogføring, controlling, afstemning, moms og løn, til dialog med revisor og klargøring til revision.
Når virksomheder skal videre på denne måde, er det jo en glædelig nyhed. Salgsprocessen foregår som regel meget smidigt, og det gjorde den også her, fordi vi har styr på tallene. Det er fantastisk at være en del af et fællesskab, hvor vi sammen kommer i mål. – Mona Gregersen, Manager i Keepers Outsourcing.’
Når så mange selskaber står overfor et salg, og der igangsættes en due diligence-proces, er det helt afgørende, at man står klar til at gribe bolden, når behovet opstår. I forbindelse med salget af selskaberne 1508 og Strømlin til Knowit, greb Keepers bolden, da det gjaldt.
Keepers har professionelle og dygtige økonomifolk, så kvaliteten i opgaveløsningen er høj. Derudover er Keepers meget fleksible og hurtige, hvilket er guld værd, når man får et akut behov. – Line Rix, Co-Founder ved 1508 og overordnet ansvarlig for al økonomi.
Sikring af en smidig overleveringsproces
Keepers assisterede med en række opgaver, som var en del af Due Diligence-processen og har stået til rådighed for eksterne rådgivere, udarbejdet afstemninger og leveret input på en række områder for at sikre en smidig og bedst mulige proces og overgangsfase i det hele taget.
Vi er rigtig glade for samarbejdet med Keepers – og vi forventer, at det fortsætter med vores øvrige selskaber. – Line Rix.
Vi er altid stolte, når vores kunder opnår succes, og vi har haft en lille finger med spillet. Og vi glæder os til at følge selskabernes fremgang i Knowit og fortsætte det gode samarbejde på øvrige selskaber.