Case

Frihed til at justere på ressourceindsatsen

Keepers assisterer Iveco med opgaver indenfor debitor, kreditor og finans, men også på mere specialiserede opgaver på treasury- og controlling-området.

Konsulentløsningen sikrer os frihed til at justere på ressourceindsatsen undervejs, og samtidig får vi hurtigt frisk input og nye øjne på arbejdsopgaverne. – Bjørn Gehlert, CFO hos Iveco, Nordic.

Konsulenterne fra Keepers er højt uddannet og findes på alle erfaringsniveauer fra bogholder til CFO. Hos Iveco har man benyttet sig af konsulenter fra Keepers, endnu med begrænset erhvervserfaring, men med en høj faglighed, hvilket betyder, at de hurtigt sætter sig ind i og vokser med opgaverne.

Det giver os den fordel, at vi både får løst den foreliggende opgave, men også kan forvente en kritisk stillingtagen og forslag til procesforbedringer. – Bjørn Gehlert.

Stærkt bagland og stærke profiler sikrer effektivitet og kvalitet

Forudsætningen for at samarbejdet med konsulenter kører, er at de skal være selvkørende. Når man hyrer hjælp udefra, er det fordi man ikke har ressourcerne til at håndtere opgaven internt. Det stiller krav til konsulenterne om selv at kunne løse opgaverne, også selvom de kommer næsten lige fra studiet.

For at ruste konsulenterne bedst muligt, når de kommer lige fra studiet, får de en grundig onboarding og herunder indføring i forskellige processer og systemer via interne kurser. Derudover har Keepers som konsulenthus en masse faglige ressourcer/eksperter at trække på hos baglandet, når de hos kunden står med en opgave, der kræver en særlig ekspertise.

Vores erfaring er, at konsulenter fra Keepers er mere selvkørende, og vi oplever at det interne netværk hos Keepers er en god hjælp til yderligere oplæring og support. Det gør vores konsulenter mere effektive, og vi kommer hurtigt videre med opgaverne.

Det er altid vigtigt at afsætte tilstrækkelig tid til oplæring, også til konsulenter, men med de konsulenter vi har hyret hos Keepers har vi en oplevelse af, at det ikke belaster vores organisation i samme grad. I stedet kompenserer Keepers med et stærkt bagland til de konsulenter, vi har hyret. Det er et rigtig fint supplement, som sikrer os den fornødne fremdrift. Kombineret med at Keepers synes at kunne tiltrække stærke profiler, bliver det til en succesopskrift. – Bjørn Gehlert.

Den rette formel – succesopskriften

Hos Iveco har man tidligere forsøgt sig med konsulent- og interimløsninger, som ikke var specielt succesfulde. Faktisk var de tæt på at komme til en accept af, at de med deres organisation havde vanskeligt ved at få konsulentløsninger til at fungere optimalt. Med Keepers fandt de frem til en formel, der passede godt til netop deres organisation.

Med vores nuværende konsulenter fra Keepers ser det ud til, at jeg omsider har fundet et setup, som lever op til mine forventninger. Og de er høje, for uanset, så vil det altid være en kostbar løsning at ’staff’e’ med konsulenter. Fleksibilitet har en høj pris. – Bjørn Gehlert.

Hos Iveco er de meget tilfredse med konsulenternes performance, men også den åbenhed, der er omkring tilgangen til opgaveløsning. 

Ledelsen i Keepers har ikke været bange for at dele deres business model med mig, hvilket jeg synes er meget værdifuldt og tillidsvækkende. Det giver mig et super godt indblik i, om mine forventninger til opgaveløsningen kan opfyldes. Umiddelbart var jeg måske skeptisk over for konsulenternes profiler i forhold til opgaveløsningen, men det fungerer, og modellen virker godt i forhold til Ivecos forretning/organisation. – Bjørn Gehlert.

 

Bjørn Gehlert, CFO hos Iveco, Nordic.

Lever op til store krav om tilpasningsevne

CFO hos Iveco, Nordic, Bjørn Gehlert har været godt tilfreds med samarbejdet med Keepers og er da heller ikke i tvivl om, at Keepers er anbefalelsesværdige til andre virksomheder, der står overfor lignende udfordringer.

Jeg har udelukkende benyttet mig af en bestemt type kandidater, til opgaver i den lette ende fagligt, men med store krav til tilpasningsevnen i jobbet. Det fungerer, og jeg tror også at mere tunge funktioner kan løftes, selvom jeg ikke har erfaring med Keepers på dette. Jeg oplever dog et meget stort potentiale hos de konsulenter vi har haft, og dermed muligheden for både at løse opgaven som er stillet og også at udvikle og effektivisere. – Bjørn Gehlert.

Iveco producerer erhvervskøretøjer, busser og specialkøretøjer til forsvar og brandslukning og sælger og distribuerer disse i store dele af verden, med Europa som det væsentligste område. Iveco sælger også reservedele og service til deres køretøjer og tager aktivt del i udvikling af deres produkter til nye og mindre forurenende brændselstyper. Således har de en stærk portefølje af produkter, der drives på gas. Senest har Iveco lanceret nye, eldrevne køretøjer og prototyper på brændselsceller.

Lad os komme i gang

Udfyld formularen, og vi vil kontakte dig vedrørende vores løsning og dine muligheder. Har du spørgsmål,
er du også velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.

Bruger
Indsæt navn på den person, der skal have adgang til kuben. Skriv til support@keepers.dk, hvis I vil har behov for at oprette flere brugere til Kuben.
E-conomic forbindelseskode*
1. Åbn e-conomic og log ind
2. Åbn dette link: https://secure.e-conomic.com
3. Kopier koden, og indtast den her:

*Ved at trykke på send, acceptere du vores vilkår.