En akut udfordring i finansfunktionen
Hos Green Instruments blev økonomiafdelingen ramt af to opsigelser inden for kort tid. Det satte organisationen i en sårbar position, hvor behovet for hurtig hjælp og stabilitet blev nødvendigt.
Vi stod pludselig med et alvorligt kapacitetsproblem i finansafdelingen, og selvom vi forsøgte at rekruttere, gik det ikke hurtigt nok. – René B. Christensen, CEO, Green Instruments.
Samarbejdet med Keepers blev herefter igangsat via netværk og tidligere relationer. Lars Flou, Director i Keepers, som tidligere har haft tilknytning til Green Instruments, blev kontaktet og vendte hurtigt tilbage med en løsning, der matchede kundens behov.
Vi kender Lars og ved, hvad han står for. Han tog hurtigt dialogen med os, lyttede til vores udfordringer og kom tilbage med en løsning, der passede godt til os. – René B. Christensen, CEO, Green Instruments.
En stærk konsulent og et smidigt samarbejde
Keepers’ konsulent Frederik trådte hurtigt ind i rollen og begyndte at løse de presserende opgaver i kundens finansafdeling. Opgaverne bestod af klassisk bogføring, finansiel assistance og månedsrapportering. René fremhæver, at Frederik hurtigt lettede teamets arbejdsbyrde betydeligt. Det skabte ikke bare kapacitet, men også tryghed.
Frederik viste sig hurtigt som en fleksibel og dygtig konsulent, der kunne tilpasse sig virksomhedens systemer og arbejdsgange uden et længere oplæringsforløb.
Det var ikke som at få en nyansat ind, der skulle læres op. Frederik forstod forretningen og systemerne fra start, og det sparede os både tid og ressourcer. – René B. Christensen, CEO, Green Instruments.
Kvalitet, nærhed og tillid
En væsentlig styrke i samarbejdet har været den tætte og løbende dialog med Keepers – især med Lars Flou, som ikke blot var initiativtager til opgaven, men også har sikret en kontinuerlig og engageret opfølgning gennem hele forløbet. Hans tilstedeværelse og indsigt har skabt tryghed og sikret, at samarbejdet har udviklet sig i den rigtige retning.
Lars kom forbi og fulgte op undervejs. Den nærhed gør virkelig en forskel. – René B. Christensen, CEO, Green Instruments.
Kvaliteten i de leverede ydelser har været høj, og Keepers opleves af René som en seriøs og løsningsorienteret samarbejdspartner:
De er dygtige, servicemindede og kommer med forslag – uden at være påtrængende. Det sætter vi pris på. – René B. Christensen, CEO, Green Instruments.
Et samarbejde, der skaber værdi – og tryghed
Samarbejdet med Keepers kom i stand på et tidspunkt, hvor presset på den interne organisation var stort. René fremhæver, at Frederik og Keepers’ indsats har været afgørende for at skabe ro i en ellers kritisk situation.
Havde vi ikke fået hjælp, kunne det måske være endt med en sygemelding på en medarbejder, der i forvejen var presset. At Frederik kom til, skabte tryghed – og en følelse af, at vi ikke stod alene. – René B. Christensen, CEO, Green Instruments.
Green Instruments har været meget tilfredse med samarbejdet med Keepers og ser positivt på muligheden for at samarbejde igen, hvis behovet opstår.
Vi har været rigtig glade for samarbejdet – og vi ved, hvem vi kan ringe til, hvis vi står i en lignende situation igen. – René B. Christensen, CEO, Green Instruments.
Gensidig glæde og fremtidigt samarbejde
Samarbejdet er præget af gensidig glæde og engagement, hvilket skaber et solidt fundament for fælles succes.
Det har været en stor fornøjelse at samarbejde med Green Instruments igen og hjælpe til at understøtte driften af deres finansfunktion. For mig personligt – en fornøjelse at møde gamle kollegaer til krammer og highfive, og for vores konsulent Frederik en god læringsplatform, hvor vi kombinerer det at levere god impact hos kunden og har den udviklende læringssti for øje. – Lars Flou, Director i Consulting, Keepers.
Den gode oplevelse har allerede ført til en ny aftale, hvor Lars Flou skal hjælpe Green Instruments’ finansfunktion med kompetenceudvikling og onboarding i deres kommende budgetproces. Opgaven vil have et overordnet fokus på budgetprocessen og finansafdelingens rolle heri, samtidig med at der arbejdes mere specifikt med Green Instruments’ nuværende budgetmodeller.
Om Green Instruments
Green Instruments A/S blev grundlagt i 1999 og er en dansk virksomhed, der udvikler og producerer avanceret måle- og overvågningsudstyr til den maritime industri. Virksomhedens produkter er designet til at hjælpe kunder med at overholde miljøkrav, forbedre sikkerheden og øge effektiviteten ombord på skibene. Green Instruments har hovedkontor og produktionsfaciliteter i Brønderslev, samt kontorer i Singapore, Kina og USA.