Mie Foged Køhlert – Consultant i Payroll
Når præcision og samarbejde går hånd i hånd
Mie er uddannet cand.merc.aud. fra CBS og har flere års erfaring fra den finansielle sektor. Hun begyndte sin karriere inden for regnskab og har siden specialiseret sig i løn, herunder lønbehandling af bankansatte. I dag arbejder hun som lønkonsulent i Keepers’ Payroll-team i København, hvor hun har fokus på kvalitet og effektivisering af lønprocesser. Mie er kendt for sin faglige nysgerrighed og sit strukturerede arbejde, og som kollega bidrager hun med både ansvarlighed, hjælpsomhed og et trygt samarbejde.
Jeg har valgt Keepers, fordi jeg værdsætter deres fokus på medarbejderne og det, at de ser hele mennesket og ikke kun den faglige ressource. Det er vigtigt, at medarbejderne trives, for det skaber bedre resultater og et stærkere arbejdsmiljø. Derudover lægger jeg stor vægt på både personlig og faglig udvikling, og hos Keepers er der gode muligheder for netop dette.
2 skarpe med Mie
Hvordan har dine første måneder været hos Keepers?
Mine første måneder hos Keepers har været både rigtig gode og lærerige. Fra første dag har jeg følt mig meget velkommen og taget godt imod, og jeg har oplevet stor opbakning og hjælpsomhed fra mine søde kollegaer. Derudover har det været spændende at starte i rollen som konsulent og samtidig lære virksomheden at kende.
Hvad er det bedste ved din nye arbejdsplads?
Det bedste ved Keepers er helt klart kulturen og menneskene. Der er et stærkt sammenhold og en oprigtig interesse for hinanden, og som ny har jeg følt mig mødt med både støtte og opbakning. Det skaber en hverdag, der føles både tryg, sjov og motiverende. Samtidig er der plads til ambitioner, ansvar og personlig udvikling, hvilket gør, at jeg trives rigtig godt og glæder mig til at gå på arbejde. Alt i alt gør det Keepers til en virkelig fed arbejdsplads.
Martin Mark-Svendsen – Senior Consulting i Consulting
Ambition og energi i økonomi
Martin er uddannet cand.merc.aud. og har flere års erfaring som revisor. I Keepers arbejder han med at understøtte, udvikle og drifte økonomifunktioner, hvor hans regnskabstekniske forståelse og analytiske tilgang kommer i spil.
Han trives med opgaver, hvor præcision og struktur er i fokus, og han er særligt optaget af at skabe værdi gennem effektive processer. Martin er kendt som detaljeorienteret, samvittighedsfuld og en, der følger opgaver helt til dørs. Samtidig bidrager han med en udadvendt og imødekommende energi, og hans ambition og drivkraft sikrer både faglig og personlig udvikling.
Jeg har valgt Keepers, fordi jeg gerne vil udvikle mig og udvide mine kompetencer. Derudover ser jeg frem til at være med til at bygge afdelingen i Aarhus op sammen med nogle dygtige mennesker
2 skarpe med Martin
Hvordan har dine første måneder været hos Keepers?
De første par måneder har været gode med masser af fart på – lige som jeg kan lide det. Jeg blev solgt ud allerede en uge efter, jeg startede, så det var heldigvis ikke længe, jeg sad på bænken. Nu er jeg allerede videre til min anden kunde, hvor jeg startede midt i årsluk, hvilket har været en stejl læringskurve, men heldigvis med spændende opgaver. Derudover er jeg blevet taget rigtig godt imod af alle kollegaer, som har været meget imødekommende.
Hvad er det bedste ved din nye arbejdsplads?
Det klart bedste ved min nye arbejdsplads er kulturen. Jeg glæder mig altid til at komme ind på Keepers-kontoret om fredagen, hvor det føles som en fridag – selvom man selvfølgelig stadig arbejder.