Blog

08.04 2026 af Julia Koch Poulsen

Endnu engang har vi haft fornøjelsen af at byde nye kollegaer velkommen i Keepers. Selma Dzanovic og Anne‑Sofie er begge startet hos os og er allerede godt i gang i deres nye roller. Det er skønt at have dem med på holdet, og vi ser frem til at følge deres udvikling. Læs med, og lær dem bedre at kende.

Selma Dzanovic – Customer Relations Manager

 

Et stærkt kommercielt mindset og fokus på relationer

Selma Dzanovic er uddannet markedsføringsøkonom og har flere års erfaring inden for det kommercielle område. Tidligere har hun haft roller som Kommerciel Forretningsudvikler og Business Solution Manager. Hos Keepers tiltræder hun som den første i rollen som Customer Relations Manager, hvor hun får ansvaret for at udvikle og vedligeholde kunderelationer, identificere nye forretningsmuligheder og bidrage til Keepers’ vækst gennem netværk og forretningsforståelse.

Selmas faglige fokus ligger i krydsfeltet mellem salg, marketing og strategisk forretningsudvikling. Med en åben og imødekommende tilgang bidrager hun til et professionelt og tillidsfuldt samarbejde – både med kunder og kollegaer. Hun tror på, at langvarige relationer skabes gennem troværdighed, ærlighed og nærvær.

Jeg har tidligere haft Keepers som kunde og fik her et godt indtryk af virksomheden og kulturen. Derfor var det et naturligt valg at takke ja til muligheden for at blive en del af organisationen. – Selma Dzanovic.

2 skarpe med Selma

Hvordan har dine to første måneder været hos Keepers?
Jeg har haft en helt fantastisk første måned hos Keepers. Allerede nu føler jeg, at jeg er kommet rigtig godt i gang – både fagligt og socialt. Jeg har haft fornøjelsen af at besøge alle vores kontorer og møde en masse dygtige kollegaer, hvilket har været en virkelig god start. Derudover er jeg allerede godt i gang med mødeaktivitet og har fået etableret et rigtig godt samarbejde med Peter Pontoppidan, som jeg sætter stor pris på. Min hverdag består lige nu i høj grad af at opbygge relationer og netværk, samtidig med at jeg arbejder målrettet på at få booket møder og skabe nye muligheder.

Hvad er det bedste ved din nye arbejdsplads?
Det bedste ved min nye arbejdsplads er, at der er tillid til mig i forhold til de opgaver, jeg er ansat til. Det betyder rigtig meget for mig personligt og for min trivsel, at jeg får lov til at træffe de rigtige beslutninger ud fra mine kompetencer. Derudover er det virkelig skønt at møde nye mennesker, som allerede er blevet rigtig gode og hjælpsomme kollegaer.

 

Anne-Sofie Jørgensen – Consultant til Aarhus-kontoret

 

Datadrevet økonomiprofil med stærk forretningsforståelse

Anne-Sofie har en cand.merc. i økonomistyring, som har givet hende et godt fundament inden for økonomi, analyse og forretningsforståelse. Hendes faglige interesser ligger især inden for dataanalyse, månedsrapportering og stakeholder management. Hun motiveres af at bruge sin økonomiske viden til at skabe klare og brugbare indsigter, der understøtter forretningens beslutningstagning.

Hun trives i rollen som bindeled mellem økonomifunktionen og forretningen og arbejder proaktivt og datadrevet med problemløsning og procesoptimering. Kunder og kollegaer vil opleve hende som struktureret, nysgerrig og relationsskabende. Hun arbejder bedst inden for klare rammer og ansvarsområder, og kombinerer det med en stærk faglig nysgerrighed, der sikrer dyb indsigt og forståelse.

Jeg har valgt Keepers, da jeg ser et stort potentiale for at udvikle min karriere her. Derudover har alle været meget åbne og imødekommende og givet mig et virkelig godt førstehåndsindtryk, hvilket også har haft stor betydning for min beslutning. – Anne-Sofie Jørgensen.

2 skarpe med Anne-Sofie

Hvordan har dine tre første måneder været hos Keepers?
Det har været nogle virkelig gode måneder – så gode, at det næsten ikke føles som om, jeg allerede har været her i tre måneder. Det siger nok meget om både opgaverne, kulturen og alle Keepers kollegaerne.

Hvad er det bedste ved din nye arbejdsplads?
Det bedste ved Keepers er uden tvivl kombinationen af faglighed og kultur. Der er et højt fagligt niveau, men samtidig en uformel og hjælpsom omgangstone, hvor man altid kan sparre med sine kollegaer. Jeg oplever også stor tillid og fleksibilitet, hvilket skaber et godt arbejdsmiljø og motivation i hverdagen. Samtidig er der et tydeligt fokus på det sociale, hvilket gør, at man føler sig som en del af noget større og har lyst til at bidrage.

 

 

Flere indlæg

Seneste

Nyheder & blogindlæg

Tilmeld dig

vores nyhedsbrev

Få nyheder om økonomi og
regnskab direkte i din indbakke*.

*Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Lad os komme i gang

Udfyld formularen, og vi vil kontakte dig vedrørende vores løsning og dine muligheder. Har du spørgsmål,
er du også velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.

Bruger
Indsæt navn på den person, der skal have adgang til kuben. Skriv til support@keepers.dk, hvis I vil har behov for at oprette flere brugere til Kuben.
E-conomic forbindelseskode*
1. Åbn e-conomic og log ind
2. Åbn dette link: secure.e-conomic
3. Kopier koden, og indtast den her:

*Ved at trykke på send, acceptere du vores vilkår.