Overblik, indsigt og impact – med en datadrevet tilgang
Det Danske Madhus havde et behov for at få en bedre forståelse af deres forretning og de vigtigste omkostningsdrivere, der påvirker en produktionsvirksomhed som deres. Særligt efter de blev opkøbt af den tyske virksomhed, apetito, erkendte de, at deres data og ERP-system ikke var tilstrækkeligt robuste til at danne et solidt grundlag for beslutningstagning. Samtidig var de begyndt at opleve et pres fra stigende råvarepriser.
Det Danske Madhus oplevede i løbet af 2024 og ind i 2025, at kostpriserne på råvarer steg betydeligt som følge af stigende inflation i Danmark, hvilket gav anledning til at undersøge, hvordan de kunne mitigere denne stigning. Virksomheden ønskede at styrke deres masterdatastruktur, forbedre datakvaliteten og visualisere resultaterne for at optimere indkøbsmønstre, omkostningsstruktur og bruge data som et solidt grundlag for beslutningstagning.
Der er ingen tvivl om, at den datadrevne tilgang og Power BI er noget, der er kommet for at blive i de danske madhuse. – Peter Tietgen, CFO, Det Danske Madhus.
Power BI-løsning samler komplekse indkøbsdata i ét overblik
Peter Tietgen, CFO i Det Danske Madhus, kendte Ervin Osmanagic, Manager hos Keepers, og rakte ud til ham for at få sparring på den konkrete udfordring. Det viste sig hurtigt, at Keepers både havde den forretningsforståelse og de analytiske kompetencer, der skulle til for at løse opgaven.
Keepers primære opgave var at få styr på et komplekst indkøbsbillede hos Det Danske Madhus. På baggrund af indkøbshistorik, prislister og prisudvikling fra seks leverandører udviklede Keepers’ to konsulenter, Ervin Osmanagic og Mathias Skals, en effektiv Power BI-løsning, der med sine visualiseringer og indbyggede pris-warnings, giver virksomheden et klart indblik i deres indkøbsmønster og prisudvikling samt et datadrevet beslutningsgrundlag.
Keepers har også udviklet en rapport over virksomhedens økologiprocent, som gør, at de kan kigge ind i, hvordan de når op på en ønsket økologiprocent – så billigt som muligt. Peter Tietgen er begejstret for resultatet, som gør det muligt at handle hurtigt og mere strategisk.
Vi har fået en virkelig fed løsning, der direkte har reduceret vores omkostninger – altså benefits i kroner og ører. En løsning, der gør det muligt for vores finans- og indkøbsafdeling at monitorere udviklingen i omkostningerne løbende. – Peter Tietgen, CFO, Det Danske Madhus.
Datadrevet løsning giver bedre ressourceoverblik
Som en del af løsningen arbejdede Keepers konsulenter, Ervin og Mathias, også på at skabe større indsigt i virksomhedens lønomkostninger. Med adgang til kundens HR-system, tidsregistreringssystem og lønsystem, var formålet at samle og strukturere data for at skabe gennemsigtighed.
Keepers udviklede en løsning, der nu giver et klart overblik over planlagte og faktiske arbejdstimer i produktionen, og som identificerer eventuelle mønstre i overarbejde og tillæg. Samtidig er data blevet koblet med produktionsvolumen for at skabe et præcist billede af ressourceudnyttelsen. En tilsvarende løsning blev udviklet til at analysere distributionsomkostningerne og skabe indsigt i forskellen mellem planlagte og præsterede timer for at afdække arbejdsmønstre. En løsning, der satte fokus på, hvordan planlægningen kunne optimeres.
“Data har hjulpet os med at adfærdsregulere og styrke vores beslutningsgrundlag. Tidligere sagde vi ofte: ”Vi tror, at det er den rigtige løsning” – men data har vist os, at der findes bedre løsninger.” – Peter Tietgen, CFO, Det Danske Madhus.
Eksekverende og hurtig til at forstå forretningsbehov
Hos Keepers er det vores fornemste opgave at indgå i vores kunders økonomifunktion som en vellidt kollega og hurtigt sætte os ind i kundens behov. Samarbejdet blev indledt med en workshop på tre timer hos Det Danske Madhus, hvor Peter Tietgen klædte Keepers konsulenter, Ervin og Mathias, på til at forstå deres forretning og ønsker. De fik arbejdsro og lagde en slagplan.
Jeg er dybt imponeret af deres forretningsforståelse. På utrolig kort tid formåede de at læse vores forretningsbehov og omsætte det i et effektivt værktøj. Opgaven blev løst til UG og gav virkelig ’value for money’. – Peter Tietgen, CFO, Det Danske Madhus.
Værdi, der varer ved
Hos Keepers er det afgørende, at vores konsulenter er selvkørende. Når virksomheder vælger interim assistance, skyldes det ofte manglende interne ressourcer. Derfor forventes det, at konsulenterne kan tage ansvar og løse opgaver selvstændigt, også som nyuddannede. For at klæde dem bedst muligt på, får de en grundig onboarding med interne kurser i processer og systemer.
“Vi stod uden kompetencerne til at løse opgaven selv, men i dag står vi et markant stærkere sted med denne løsning. Det har ikke bare været en engangsopgave, der forsvinder i glemmebogen, men modellen lever fortsat og skaber værdi hos os.” – Peter Tietgen, CFO, Det Danske Madhus.
’Vi-fikser-det-mentalitet’ – en tilgang, der gør forskellen
Samarbejdet har fra starten været præget af god kemi, åbenhed og engagement. Peter Tietgen fremhæver især den positive tilgang og det engagement, konsulenterne har vist i samarbejdet.
De er gået direkte med træsko ind i vores organisation og har begge haft det her positive mindset: ”Det fikser vi bare lige”. Den approach kan jeg virkelig godt lide. Jeg mener, at den rette indstilling er det, der gør forskellen i sidste ende. – Peter Tietgen, CFO, Det Danske Madhus.
Et samarbejde, der fortsætter
Efter implementeringen fungerer Keepers konsulent, Mathias Skals, nu som support for kunden. De er dog ikke i tvivl om, at de også fremover vil trække på Keepers’ faglige ekspertise, og overvejer desuden at lade Keepers undervise et par af deres ansatte i finansafdelingen for at styrke deres kompetencer i Power BI. Hos Keepers opsætter vi workshops inden for Power BI, som fokuserer på at skabe indhold, der er nøje tilpasset både medarbejdernes kompetenceniveau og virksomhedens specifikke behov.
Samarbejdet har både løst det konkrete behov, men også givet Det Danske Madhus en værdi i at kende til Keepers som en pålidelig samarbejdspartner.
Dette samarbejde har også givet mig værdien af at vide, hvem jeg skal kontakte, hvis jeg får brug for en specifik ressource inden for området – frem for at bruge tid på at søge bredt. – Peter Tietgen, CFO, Det Danske Madhus.
Læs mere om fordelene ved en Power BI-løsning hos Keepers her.
Om Det Danske Madhus
Det Danske Madhus leverer hjemmelavet hverdagsmad til plejehjem og ældre borgere, der er visiteret til madservice samt dem, der sætter pris på et veltilberedt måltid. Det Danske Madhus tilbyder et alsidigt menukort, hvor deres kunder frit kan vælge de retter, der passer præcist til dem og deres ernæringsbehov. De tilbyder klassiske danske retter, velsmagende vegetariske oplevelser og populære favoritter fra resten af verden. Hos Det Danske Madhus er deres måltider skabt, med stolthed, til at sprede glæde.