Blog

25.04 2023 af Julia Koch Poulsen

Foråret er endelig ankommet, og det har bragt tre nye Keepere med sig. Hør dem fortælle om deres første tid i Keepers, og lidt om hvem de er.

Janni, Signe og Anne mette

Anne Mette Junker

Anne Mette har en baggrund som professionsbachelor i Finans, og herefter en cand.merc. Business Controlling fra SDU i Kolding, som hun færdiggjorde i januar 2023.

I Keepers sidder hun som Assistant Controller, ved Keepers Outsourcing team i Fredericia, hvor hun udfolder sin faglige interesse indenfor økonomistyring og analyse af data.

Som person er hun meget detaljeorienteret og ansvarsbevidst og gør en dyd ud af at gøre et solidt stykke arbejde. Anne Mette er altid tålmodig og struktureret, og man kan være sikker på, at alle deadlines og aftaler bliver overholdt og kvalitetssikret.

Jeg har valgt Keepers som arbejdsplads, fordi jeg får mulighed for at opnå en større viden, i et godt arbejdsmiljø. Derudover kan jeg bruge den teoretiske viden til at hjælpe kunderne. Keepers har nogle gode værdier, hvor jeg som medarbejder har muligheden for at skabe et samspil mellem arbejdsliv og fritid. – Anne Mette Junker, Assistant Controller, Keepers Outsourcing.

2 skarpe fra Anne Mette

  • Hvordan har dine første måneder været i Keepers?
    Det har været næsten tre måneder fyldt med en masse læring. Jeg er blevet taget rigtig godt imod i mit team og er kommet godt i gang med mine egne opgaver. Jeg føler mig allerede som en del af det gode fællesskab her hos Keepers.
  • Hvad er det bedste ved din nye arbejdsplads?
    Det bedste ved Keepers er, at man føler sig som en del af fællesskabet, og vi løfter i flok. Hos Keepers er der en stor fleksibilitet, hvilket gør det let at jonglere mellem arbejdslivet og privatlivet.

 

Janni Valentin Søgaard

Janni er uddannet cand.merc. i styring og ledelse i januar 2023 fra Syddansk Universitet og har en sundhedsfaglig baggrund med erfaring fra apoteksbranchen.

Som Assistant Controller i Keepers Outsourcing i Fredericia, er Jannis rolle at varetage controlling- og bogføringsopgaver på en række kunder. Hendes faglige interesser ligger i mødet med mennesker, økonomistyring og rådgivning.

Jannis særlige styrke er at arbejde struktureret og samtidig være reflekterende, så både kunder og kollegaer får en oplevelse af, at hun når i mål med sine opgaver på bedst mulige vis. Vi kender hende som omsorgsfuld og detaljeorienteret, hvilket kommer til udtryk ved, at hun interesserer sig for sine kunder og kollegaer og for de mennesker, de er.

Jeg har valgt at arbejde hos Keepers, da det er en virksomhed i vækst, hvor der er gode udviklingsmuligheder, og hvor der er fokus på balancen mellem arbejdsliv og privatliv. – Janni Søgaard, Assistant Controller, Keepers Outsourcing.

2 skarpe fra Janni

  • Hvordan har din første måned været i Keepers?
    Min første måned har været super spændende, og der har været god tid til oplæring. Teamet har været gode til at sørge for opgaver og tid til at svare på spørgsmål samt give feedback.
  • Hvad er det bedste ved din nye arbejdsplads?
    At man allerede fra start føler sig som en del af holdet! Der er en god stemning og holdånd, som mærkes i både de faglige opgaver og i de menneskelige relationer – det er fedt at være blevet en del af!

 

Signe Mathiasen

Signe kommer til Keepers med 10 års erfaring inden for økonomi og løn, både fra sin tid på handelsskole og som økonomielev.

Som Senior Consultant i Københavns Payroll-team tilbyder Signe en kvalitetssikret og grundig service til kunder såvel som kollegaer. Hun sætter en stor ære i at hjælpe andre og bidrage til, at alle føler, de opnår succes.

I Signe møder man en hjælpsom og positiv kollega og konsulent. Hun tror på, at vi i fællesskab skaber det bedste resultat og er selv meget omhyggelig, detaljeorienteret og struktureret. Hun sætter stor pris på at bidrage til et godt og ærligt arbejdsmiljø, hvor både høje ambitioner og humør må fylde.

Allerede til min samtale fik jeg et indtryk af, at det er et sundt og godt arbejdsmiljø, hvilket er noget, jeg vægter højt. – Signe Mathiasen, Senior Consultant, Keepers Payroll.

2 skarpe fra Signe

  • Hvordan har dine første to måneder været i Keepers?
    Mine to første måneder i Keepers har være rigtig gode. Der er blevet taget rigtig pænt imod mig, og jeg er hurtigt kommet i gang med mine kundebesøg. Man får i Keepers lov til at arbejde selvstændigt og vise, hvad man kan. Det kan kun blive fantastisk fremadrettet.
  • Hvad er det bedste ved din nye arbejdsplads?
    Som ny Keeper bliver man budt pænt velkommen, og man føler hurtigt, at man er en del af holdet. Folk i Keepers er super søde, og de elsker at have det sjovt og hyggeligt med hinanden. Dette er med til at skabe et godt fællesskab i hverdagene.

 

Flere indlæg

Seneste

Nyheder & blogindlæg

Tilmeld dig

vores nyhedsbrev

Få nyheder om økonomi og
regnskab direkte i din indbakke*.

*Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Lad os komme i gang

Udfyld formularen, og vi vil kontakte dig vedrørende vores løsning og dine muligheder. Har du spørgsmål,
er du også velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.

Bruger
Indsæt navn på den person, der skal have adgang til kuben. Skriv til support@keepers.dk, hvis I vil har behov for at oprette flere brugere til Kuben.
E-conomic forbindelseskode*
1. Åbn e-conomic og log ind
2. Åbn dette link: secure.e-conomic
3. Kopier koden, og indtast den her:

*Ved at trykke på send, acceptere du vores vilkår.