Blog

05.07 2023 af Julia Koch Poulsen

Med stor glæde præsenterer vi vores to nye Keepere, som begge kommer med stor dedikation og talent. Et kæmpestort velkommen til Jeppe Fyhn Gregersen, Assistant Manager i Keepers Consulting, og Artem Mortensen, Assistant i Keepers Consulting. Du kan lære dem lidt bedre at kende lige her.

To nye keepere

Jeppe Fyhn Gregersen – Vores nye Assistant Manager i Consulting

Jeppe har en HD(R) og er uddannet cand.merc.aud fra Syddansk Universitet i Kolding. Med mere end 8,5 års erfaring fra revisionsbranchen, har Jeppe et indgående kendskab til økonomiske processer og stor ekspertise indenfor sit fagområde.

I sin rolle som Assistant Manager hos Keepers Consulting, varetager han interim-stillinger og assisterer med forskellige projekter inden for økonomifunktionen. Han brænder for at hjælpe og rådgive vores kunder og skabe overblik over deres udfordringer for at finde den optimale løsning. Han har stor faglig interesse indenfor rådgivning om procesoptimeringer og skabe et økonomisk overblik, som muliggør, at kunder kan træffe velinformerede beslutninger på baggrund af dette.

Analytisk skarphed og rolig tilgang til enhver situation

Én af Jeppes særlige kendetegn er hans tålmodighed og hans analytiske tilgang til sit arbejde. Vores kunder og kollegaer lægger særligt mærke til hans dedikerede og rolige tilgang til enhver situation, som medfører, at de føler sig trygge og velinformerede. Som person kan Jeppe beskrives som rolig og lun, og selvom han måske ikke er den mest fremtrædende person, overrasker han ofte med en lun bemærkning eller et sjovt indspark.

Jeg synes, at Keepers virker som en meget professionel og ambitiøs virksomhed, som samtidig har et godt og jordnært fundament. Jeg synes, at arbejdsopgaverne og mulighederne lyder interessante, og Keepers har en spændende tilgang til økonomiverdenen.

2 skarpe fra Jeppe

Hvordan har dine første to måneder været i Keepers?

  • Mine første to måneder har været spændende, lærerige og lidt overvældende på grund af alle de nye indtryk og informationer, som jeg har skullet huske på, herunder både praktiske informationer og informationer om kunder og opgaver.

Hvad er det bedste ved din nye arbejdsplads?

  • Jeg kommer fra en arbejdsplads med rigtig gode kollegaer, men den del lever Keepers også op til. Så udover kollegaerne, som jeg synes har taget super godt i mod mig, så vil jeg sige, at det bedste ved mit nye arbejde ved Keepers er mulighederne. Både muligheder for at blive udfordret med en lang række forskellige udfordringer på den anden side af økonomien end som revisor, men også mulighed for personlig udvikling generelt.

Artem Mortensen – Vores nye Assistant i Consulting

Med en bachelorgrad i erhvervsøkonomi fra SDU og en cand.merc.aud. fra CBS, er Artem en værdifuld ressource som Assistant i Consulting i Keepers afdeling i København.

Som Assistant i Consulting er hans rolle at assistere vores kunder med en række interim-projekter indenfor økonomifunktionen. Således har han god mulighed for at udfolde sin passion og faglige interesser indenfor økonomistyring, regnskab, finans og procesoptimering.

Skaber effektive løsninger og imponerer med dedikation og kvalitet

Han har generelt flair for tal og føler sig godt til rette i Excel, og han formår at udnytte dets potentiale til at skabe effektive løsninger for vores kunder.

Med et smil på læben og en positiv attitude, er han altid klar til at støtte og hjælpe, når der er brug for det. Som kunde og kollega vil man opleve en ambitiøs, dedikeret og ansvarsfuld person, som stræber efter at levere resultater af høj kvalitet hver gang.

Stemningen blandt kollegaer hos Keepers er fantastisk. Lige fra min første arbejdsdag har jeg følt mig velkommen og som en del af holdet. Hjælpsomme og fagligt dygtige kollegaer står altid klar til at give en hånd, hvilket særligt kendetegner Keepers. Her føler man sig hurtigt som en del af én stor familie.

2 skarpe fra Artem

Hvordan har de 2 første måneder været?

  • De 2 første måneder hos Keepers har været bedre, end jeg har turdet håbe på og især det gode kollegaskab, på tværs af alle lokationer i Keepers, har bidraget til en supergod hverdag. Som på de fleste arbejdspladser, har de første uger været udmattende med mange nye indtryk, men det har også været en spændende og lærerig start, og jeg er ikke i tvivl om mine mange muligheder for personlig og faglig udvikling hos Keepers.

Hvad er det bedste ved din nye arbejdsplads?

  • Det bedste ved mit nye arbejde er, at ingen af mine kollegaer har for travlt til at give en hånd, når man har brug for hjælp. Jeg er også vild med den flade ledelsesstruktur, hvor lederne er synlige og tilgængelige og klar til en snak om stort og småt.

Flere indlæg

Seneste

Nyheder & blogindlæg

Tilmeld dig

vores nyhedsbrev

Få nyheder om økonomi og
regnskab direkte i din indbakke*.

*Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Lad os komme i gang

Udfyld formularen, og vi vil kontakte dig vedrørende vores løsning og dine muligheder. Har du spørgsmål,
er du også velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.

Bruger
Indsæt navn på den person, der skal have adgang til kuben. Skriv til support@keepers.dk, hvis I vil har behov for at oprette flere brugere til Kuben.
E-conomic forbindelseskode*
1. Åbn e-conomic og log ind
2. Åbn dette link: secure.e-conomic
3. Kopier koden, og indtast den her:

*Ved at trykke på send, acceptere du vores vilkår.