Blog

27.02 2025 af Kristina Ege Scharff

Triple Keepers award winner, ballademager, nyslået familiefar og high performer, omsorgsfuld, kæk og med masser af ’schwung’ som økonomikonsulent. Mød manden der under ansættelsessamtalen tiltalte en af Partnerne som ’en bette krudtugle’, og sidenhen har besteget ESG-bjerget og vundet alles hjerter med sine brune øjne og ustoppelige charme. Mød Manager i Consulting, Ervin Osmanagic

Fra komplekst materiale til kvalificeret beregning

Ervin er ifølge eget udsagn ”født i Jyllands uofficielle hovedstad, Herning”, og er uddannet Cand.Oecon fra Aarhus Universitet. Ervin har altid været vild med matematik og modellering af komplekse situationer. Han er eminent til at bringe teori i kontekst og forsimple komplekst materiale til noget, som alle kan forstå, og som kan omsættes til et konkret beslutningsgrundlag i økonomifunktionen.

Jeg har været så utrolig heldig, at jeg har haft super inspirerende ledere gennem mine studiejobs, som jeg virkelig skylder en stor tak for at have troet mig. De gav mig muligheden for at udforske mine kompetencer inden for controlling, RPA og ledelsesrapportering. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg fik et kick af at hjælpe andre gennem mit arbejde, som fx når jeg hjalp en kollega med at omsætte data til konkrete analyser – Ervin Osmanagic, Manager i Consulting, Keepers.

Ervin havde egentlig en ide om, at han skulle arbejde i Udenrigsministeriet, men efter et ophold på den danske ambassade i Paris, blev det klart, at det ikke var den vej, han skulle gå. Ervin ville i stedet for fokusere på at skabe en forandring i økonomifunktionerne i det private.

Kemi og krudtugler

Hos Keepers så han muligheder for at udvikle sig yderligere inden for financial controllig og robotautomatisering. Derfor søgte han, lige før sin afsluttende eksamen, en stilling hos Keepers og blev indkaldt til samtale hos Senior Manager Kasper Haysen og Katja Feldstein, Partner.

”Da jeg talte med Ervin i telefon efter vores første samtale kaldte han mig for ’en bette krudtugle’, skulle have mere i løn og en tungere titel end alle andre. Jeg vidste ikke, om han var gal eller genial, men min fornemmelse var, at han var noget helt særligt. Jeg havde heldigvis ret” – Katja Feldstein, Partner.

Få dage efter samtalen, skulle Ervin forsvare sit speciale. Det husker Ervin som en ekstra særlig dag, og det var ikke kun, fordi han fik topkarakter og blev spurgt, om han ville publicere specialet. Det var under den første Corona-lockdown, så det foregik online hjemmefra og varede kun et kvarter. Gæsterne var først inviteret til en time senere, så følelsen af antiklimaks var til at tage at føle på. Men midt i stilheden blev Ervin ringet op af Katja og blev tilbudt jobbet hos Keepers – Den dag var der alt at fejre.

Ervin beskriver desuden, at han trods andre jobtilbud fra andre og mere etablerede konsulenthuse, valgte Keepers grundet den kemi han havde oplevet til samtalen, og fordi han ville være med til at sætte Keepers på landkortet. Han oplevede desuden et anderledes konsulenthus med ambitioner om ændre den klassiske konsulentrolle og sætte medarbejderen i fokus.

Stærk social kultur på tværs af niveauer – og ingen spidse albuer

Ervin blev i eftersommeren 2024 forfremmet til Manager, og er nu med, når der skal diskuteres, hvordan fremtiden i Keepers skal se ud. Denne nye rolle nyder Ervin, da han samtidig finder stor tilfredsstillelse i at tage de nyere Keepere under sine vinger og hjælpe dem med at finde deres vej frem og indfri deres ambitioner. På den måde er han også med til at præge Keepers indefra.

Forfremmelsen til Manager er sket hurtigt, men det er sket, fordi nogen har set noget godt i mig. Der er meget nyt, der følger med det nye ansvar, men det er med god ro i maven, fordi jeg er omgivet af så mange mennesker, der vil Keepers det godt. Her er ingen spidse albuer, og vi hjælper hinanden, hvor vi kan. – Ervin Osmanagic.

Ervins personlige kompetencer er også noget, som andre i ledelsesgruppen har lagt mærke til.

”Vi har taget personlighedstest i Keepers for lære hinandens styrker og svagheder bedre at kende. Ervin stak ud som rød, meget rød.. Og det er, som om det er virkeligt med alt det røde. Hans store hjerte og varme gør ham til en rollemodel og tæt fortrolig for mange her i Keepers” – Katja Feldstein.

I Keepers har vi en stærk social kultur på tværs af alle niveauer. Vi hygger os og er gode kollegaer for hinanden, og det var det, som Ervin i sin tid så i Keepers som værende helt særligt. Det er også netop den del, som han har set frem til at give videre til de yngre Keepere.

Mine yngre kollegaer har jo de samme spørgsmål, som jeg selv stod med engang. Og nu kan jeg dele ud af min erfaring og hjælpe dem med at forløse deres enorme potentiale. Det er en fed og ret unik mulighed, for vi prioriterer medarbejderudvikling i Keepers. Mit ultimative mål med mit arbejde i manager-rollen hos Keepers, er at se vores medarbejdere lykkes. Og her mener jeg ikke blot i rollen som konsulent, men at vores medarbejdere er stolte af at være en del og Keepers og bidrager positivt til at skabe en god og inkluderende arbejdsplads, hvor der er plads til alle, og hvor vi har det sjovt sammen med vores kunder, når vi går på arbejde – Ervin Osmanagic.

En tsunami af kærlighed og drømmen om at bevare Keepers’ sjæl

I Keepers har vi en sund performancekultur og mange high performere. For mange betyder det en drøm om at blive partner som det ultimative, der kan opnås i en konsulentvirksomhed som vores. Men ikke for Ervin, selvom han er blevet et synonym med high performer og elsker at give den gas. For ham har drømmen et andet fokus.

Min reelle drøm er at vågne op og være glad for at tage på arbejde. Derfor drømmer jeg om, at vi bevarer den kultur i Keepers, som vi værner meget om, og at vi løbende forfiner den, så den bevarer den oprindelige sjæl og samtidig er tidssvarende og pakket ind professionelle rammer. Der er så mange gode mennesker her, og vi er selv med til at præge arbejdspladsen. Flere af mine relationer her er med tiden blevet til tætte venskaber. Og når vi mødes til vores fælles fester, kan det godt give associationer til familie-reunions, hvor man bliver mødt af en tsunami af kærlighed – ofte er man helt høj dagen derpå, selvom hovedet godt kan gøre lidt ondt.

En legeplads for alle – stærk drivkraft i udviklingen af ESG controlling som ydelse

Keepers er ifølge Ervin en legeplads for alle, og alle muligheder ligger for dine fødder, hvis du bare selv griber dem. Selvom Ervin startede sin karriere i Keepers med fokus på automatisering og regnskab, har han de seneste to år haft fokus på ESG og været en stor drivkraft i udviklingen af netop den ydelse hos Keepers – fordi han kan lide at udfordre sig selv, fik muligheden og greb den.

Jeg har egentlig altid været politisk engageret, og er da også blevet drillet lidt pga. mine ”røde” tendenser i en konsulentverden præget af isblå Tiger of Sweden skjorter. Jeg har altid været stærkt optaget af uretfærdighed, og valgte faktisk også at skrive bacheloropgave om løngap’et mellem kvinder og mænd. Da muligheden opstod for at kombinere en stor mængde ”nyt” data med en stærkt forankret, indre politisk agenda, så føltes det meget naturligt at dykke nærmere ned i ESG. – Ervin Osmanagic.

Inde fra økonomifunktionen kunne vi som økonomikonsulenter se, hvordan ESG og lovgivningen om dette, ville ramme CFO’ens område. Derfor var det relevant for Keepers at afdække, hvordan vi ville kunne assistere kunderne bedst muligt.

Da vi satte fokus på området, var lovgivningen stadig umoden, men vi fik bygget en række CSRD-værktøjer, herunder en rapporteringspakke og en app der hjælper virksomhederne igennem dobbeltvæsentlighedsanalysen. Dette gjorde, at vi hurtigt fik en ganske unik position i markedet, som et konsulenthus der ikke blot leverede slides på området, men derimod resultater, analyser og færdige CSRD-rapporter. – Ervin Osmanagic.

I forlængelse af sit arbejde med ESG har Ervin også haft muligheden for at undervise i CSRD på Henley Business School.

Typisk dig, din idiot. Hvorfor fanden har du sagt ja til at stå og fyre den af i et fyldt auditorium to dage i streg fra 8-16:00 om noget, du har været i gang med et halvt år? Sådan tænkte jeg virkelig dagen før. Det gik jo heldigvis super godt, og jeg var fuldstændig høj på oplevelsen bagefter. Det var det fedeste i hele verden. Løbende er det gået op for mig, at alle er nye inden for CSRD’en, selvom nogle har arbejdet med CSR og bæredygtighed i mange år efterhånden – Ervin Osmanagic.

Generelt ved vi i Keepers, at der ikke findes den opgave, som Ervin ikke nok på den ene eller anden måde skal få løst.

Ervin er proaktiv, løsningsorienteret og en ægte problemknuser – og så gør han det hele med et smil så stort, at man næsten glemmer, at der var et problem til at begynde med. Hvis noget skal fikses, er Ervin manden, der får det til at ske – og man går altid fra opgaven i bedre humør, end da man startede. – Morten Poulsen, Manager i Consulting, Keepers.

 

Keepers i en nøddeskal – uanede muligheder hvis du er dygtig og proaktiv

Ervins første kunde på ESG-området var Jeudan, hvor han faciliterede en udarbejdelse af virksomhedens værdikæder og en fuld dobbeltvæsentlighedsanalyse. Det var afsættet for at udbyde ESG controlling som reel ydelse, og her fandt Ervin og Keepers ud af, at de faktisk kunne levere. Sidenhen udviklede de en CSRD-platform, som er blevet solgt til flere kunder, og hele rejsen hertil har været enormt spændende for Ervin.

Jeg har fået lov at udforske mit politiske engagement i professionel sammenhæng og været tilbage til kodning og udviklet sammen med nogle af mine dygtige kollegaer. På den måde er jeg endt lige, hvor jeg skal være, i forhold til hvad der interesserer mig – Og det er Keepers i en nøddeskal, at der er mulighed for det. Hvis du er dygtig og proaktiv, så er der uanede muligheder.

Siden har vi i Keepers med ansættelsen af Liza Zozula Grønborg, Director fået sat rigtig godt skub i ydelsen gennem samarbejdet mellem hende og Ervin. Og det har kastet flere rosende ord og flere anbefalinger af sig. Ervin er i skrivende stund i færd med at færdiggøre to CSRD-rapporter, som begge bliver lanceret i løbet af marts 2025.

 

Min rolle hos kunderne er centreret meget omkring projektledelse, dataanalyse og generelt stakeholder management, fordi arbejdet vedrørende ESG går på tværs af organisationen. Så mine dage går med dialoger om både politikker, strategier og data hos fx finans, miljøafdelinger, marketing, indkøb etc., og der skal god koordinering til at binde alle tråde sammen og bringe leverancen i hus.

’Baby prepping’, DIY og den rette balance

I februar 2025 trådte Ervin ind i endnu en ny, ukendt rolle. Denne gang som far til et lille ønskebarn, som han og kæresten Amanda har ventet. Amanda og Ervin mødte hinanden for fem år siden i Paris og var rigtig gode venner, før det udviklede sig til kærlighed. I forlængelse af hans drømme i og for Keepers, er hans håb, at han kan bruge Keepers til at finde den rette balance mellem karriere og familieliv og skabe et trygt hjem, være en god partner og verdens bedste far.

Jeg vil skabe et godt og trygt hjem, hvor der er sjovt at være, og som er åbent for alle. Det betyder meget for mig at være sammen med venner og familie. Og jeg tror på, at Keepers er stedet, hvor jeg kan lykkes med at finde den gode balance mellem arbejde og privatliv, som gør dette muligt for mig.

5 skarpe om Ervin:

  • Vinder af årets ballademager i 2021, sjoveste keeper 2021, ærespris 2023.
  • Der hænger en plakat af Stauning i entreen hos Ervin.
  • Ervins forældre er oprindeligt fra Bosnien & Hercegovina.
  • Ervin har spillet elitefodbold, er dedikeret FC Midtjylland-fan og medstifter af Juventus fanklub i Danmark.
  • Drømte om at køre bus som lille, fordi han elsker lyden af blinklys.

Flere indlæg

Seneste

Nyheder & blogindlæg

Tilmeld dig

vores nyhedsbrev

Få nyheder om økonomi og
regnskab direkte i din indbakke*.

*Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Menu

Lad os komme i gang

Udfyld formularen, og vi vil kontakte dig vedrørende vores løsning og dine muligheder. Har du spørgsmål,
er du også velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.

Bruger
Indsæt navn på den person, der skal have adgang til kuben. Skriv til support@keepers.dk, hvis I vil har behov for at oprette flere brugere til Kuben.
E-conomic forbindelseskode*
1. Åbn e-conomic og log ind
2. Åbn dette link: secure.e-conomic
3. Kopier koden, og indtast den her:

*Ved at trykke på send, acceptere du vores vilkår.