Særligt mindre og mellemstore virksomheder mærker presset. For selvom det ofte er de store aktører, der sætter retningen, forventes det, at resten følger med. ESG er i stigende grad blevet et afgørende kriterium, når der skal vælges leverandører og partnere – og dem, der ikke kan dokumentere deres indsats, risikerer ganske enkelt at blive valgt fra. ESG er ikke en midlertidig trend, men et strukturelt krav, der ændrer spillereglerne for, hvem man kan samarbejde med – og hvordan.
Når klima bliver forretningskritisk – ”E” som strategisk løftestang
For nogle uger siden var det Danmarks ‘Earth Overshoot Day’’ – dagen, hvor det danske samfund har opbrugt de ressourcer, det burde bruge på ét år, hvis vi skal leve bæredygtigt og sikre, at der også er nok ressourcer til kommende generationer (Earthovershoot).
Earth Overshoot Day markerer det tidspunkt på året, hvor vi – som land eller som globalt samfund – har brugt flere naturressourcer end Jorden kan nå at genskabe på ét år. Resten af året lever vi i et såkaldt “økologisk overtræk”, hvor vi tærer på fremtidens ressourcer. Det svarer til, at det danske samfund har brug for mere end fire jordkloder, hvis vi skal fastholde vores nuværende produktion og forbrug.
Earth Overshoot Day er en konkret illustration af, hvordan forbruget af jordens ressourcer overstiger planetens kapacitet. Det kan være svært at forholde sig til, når man er en enkelt borger blandt otte milliarder – eller hvis man er en virksomhed i en global økonomi med værdikæder, der spænder over hele kloden. Derfor er ‘Planetary Boundaries’, et framework udviklet af Stockholm Resilience Centre (SRC), et nyttigt redskab til at forstå omfanget af den globale økologiske ubalance (Planetary-boundaries). Ifølge SRC’s seneste analyser er seks ud af ni planetære grænser allerede overtrådt – hvilket destabiliserer jordens økosystemer og understreger, at vores fysiske omgivelser ændrer sig hastigt og uforudsigeligt (Planetaryhealthcheck). Det er et klart signal om, at klimaforandringer og bæredygtighed ikke længere er valgfrie emner – de er forretningskritiske. Og derfor stiller flere og flere samarbejdspartnere spørgsmål til hinandens klimarisici og håndtering af disse.
Environmental Impact Management som strategisk ramme for klimaansvar
Det skærpede fokus fra kunder og samarbejdspartnere understreger én ting: ESG er ikke længere nice-to-have – det er en nødvendighed. Og netop derfor er det afgørende, at virksomheder arbejder struktureret og strategisk med klimahåndtering. Men hvordan omsætter man klimaforandringer til konkret handling i en forretningskontekst?
Arbejdet med klima i ESG-regi hviler på tre fundamentale søjler:
- At identificere klimarisici
- At kortlægge sin klimapåvirkning
- At udvikle en klimastrategi
Ved at arbejde systematisk med disse tre områder kan virksomheder ikke blot reducere risici, men også opdage nye muligheder for ressourceoptimering, styrke deres konkurrenceposition og imødekomme de stigende forventninger fra samarbejdspartnere.
1. Identificér klimarisici – forstå hvordan klimaforandringer påvirker forretningen
Klimaforandringer er ikke længere en fjern trussel – de påvirker allerede adskillige virksomheders drift, værdikæder og markeder. Eksempelvis har tørke påvirket udbuddet af appelsiner i bl.a. USA enormt, og har forårsaget først svigtende produktionsniveauer og dernæst øegde priser for kunderne (The Gurdian m.fl.). Den volatile tendens på appelsin- og juicemarkedet står ikke alene – de fleste led i væredikæder står til at blive påvirket af klimaforandringer. Derfor starter arbejdet med klima i ESG-regi med at stille spørgsmålet: Hvordan påvirker klimaforandringer vores forretning – i dag og i fremtiden?
Det handler om både fysiske risici og omstillingens risici.
En struktureret klimarisikovurdering hjælper med at:
- Spotte sårbarheder og forebygge forstyrrelser i drift og værdikæde
- Understøtte robust strategisk planlægning
- Opfylde ESG-krav i fx. CSRD (enten nu eller i fremtiden, afhængigt af hvornår man er omfattet af rapporteringskrav), VSME, og TCFD
Når du forstår dine klimarisici, kan du styre uden om dem – og nogle gange endda vende dem til forretningsmuligheder, ved at være på forkant og dermed kunne navigere i et skiftende klima.
2. Kortlægning af klimapåvirkning – forstå din virksomheds klimaaftryk
Den anden søjle i arbejdet med klima i ESG-regi handler om at skabe et klart overblik over virksomhedens klimapåvirkning. Først når man ved, hvor og hvordan man påvirker klimaet, kan man sætte mål, prioritere indsatser og træffe informerede beslutninger.
Her er et CO₂e-regnskab ofte det naturlige udgangspunkt. Det giver en struktureret opgørelse af virksomhedens drivhusgasudledninger og skaber et fælles sprog for både interne og eksterne aktører.
Et veldokumenteret CO₂e-regnskab skaber langt mere end compliance. Det giver ledelsen mulighed for at:
- Identificere de mest CO₂e-tunge aktiviteter og målrette reduktionstiltag
- Følge udvikling over tid og dokumentere fremskridt
- Imødekomme krav fra investorer og myndigheder med valide data
- Skabe tillid og transparens i dialogen med kunder og samarbejdspartnere
En grundig kortlægning af klimapåvirkning, heriblandt CO2e-udledning, er fundamentet for enhver seriøs klimastrategi. Det er her, den “grønne” transformation begynder – med indsigt, data og handlekraft.
3. Udvikl en klimastrategi – sæt en retning, der giver mening
Når virksomheden har fået indsigt i både klimarisici og eget klimaaftryk, er næste skridt at omsætte det til handling. Det er her, en klimastrategi kommer i spil – ikke som en tung plan, men som en praktisk rettesnor, der skaber fremdrift og retning.
En god klimastrategi handler ikke om at gøre alt på én gang. Den handler om at fokusere på det, der batter mest – og tage skridt, der både giver (mitigerende eller positiv) klimaeffekt og forretningsværdi.
Den kan for eksempel:
- Sætte tydelige – og opnåelige – klimamål
- Skabe fælles retning og motivation internt
- Gøre det lettere at kommunikere virksomhedens ambitioner til kunder, investorer og samarbejdspartnere
Hvor starter man?
Presset på ESG og klimadokumentation kommer ikke til at aftage, på trods af EU’s omnibus-forslag – det bliver snarere mere konkret, da samarbejdspartnere nu indbyrdes skal finde parametre at vurdere hinandens klimahåndtering på. Men det betyder ikke, at virksomheder skal kunne alt fra dag ét. Det vigtige er at komme i gang, få overblik og arbejde målrettet med det, der gør størst forskel.
For i en virkelighed, hvor samarbejdspartnere i stigende grad vælger til og fra på baggrund af klimaindsats, er det bedre at kunne dokumentere ét konkret skridt – end at stå stille og vente på det perfekte.
