ESG-rapportering er ikke kun compliance, men en strategisk mulighed for at optimere ressourceudnyttelsen, styrke virksomhedens bæredygtighed og risikostyring. Det er et værktøj, der er relevant for organisationer af alle størrelser – fra SMV’er, der ønsker at optimere hver krone og ressource, til store, internationale konglomerater, der arbejder på at styrke deres position og sikre langsigtet konkurrenceevne. I dette indlæg deler vi erfaringer og indsigt, der viser, hvordan ESG-rapportering ikke kun opfylder lovkrav, men også kan omdannes til et strategisk redskab, der skaber langsigtet værdi og styrker jeres virksomhed.

Rapporteringens fremtid: Hvordan finansielle resultater og bæredygtighedsrapportering sammen former strategiske beslutninger

Rapportering har længe været en fast del af den finansielle verden, hvor virksomheder giver indblik i deres forretning og reflekterer over, hvordan det forgangne års præstationer former fremtidens muligheder. Rapporteringen er henvendt til selskabets interessenter – primært investorer og kunder, både eksisterende og potentielle. Det er netop her, et selskab kan lægge grundstenen for at styrke – eller ved dårlig præstation – svække sin relation til sine samarbejdspartnere og positionere sig i sin omverden.

Organisationers ansvar for deres omgivelser og deres bæredygtighedsindsats har længe været et væsentligt emne både internt og eksternt. Et eksempel på dette er de stigende bæredygtighedskrav fra forbrugere (Reichheld, Peto og Ritthaler, 2023). Med fokus på FN’s verdensmål og behov for risikostyring er der de seneste år blevet skubbet til normerne for bæredygtighedsrapportering, hvilket i 2025 fortsat er aktuelt – ikke mindst for investorer og lovgivere.

ESG-data som analytisk værktøj for investorer og samarbejdspartnere

For investorer er bæredygtighedsrapportering et vigtigt analytisk værktøj til at vurdere risici og muligheder i en omskiftelig verden. Klimaforandringer har direkte indvirkning på forsyningskæder – for eksempel kan stigende tørke påvirke produktionen af centrale råvarer og dermed true virksomheder, der er afhængige af disse materialer. Gennem ESG-rapportering kan investorer og samarbejdspartnere vurdere, hvordan virksomheder håndterer sådanne udfordringer og omstiller sig via initiativer som alternative materialer eller mere robuste leverandørkæder. Derfor er ESG-data og -rapportering også blevet en del af investorers værktøjskasse, når de vurderer risiko og volatilitet i deres porteføljeinvesteringer (Gelfand, 2024).

Samtidig giver rapporteringen indsigt i de sociale og ledelsesmæssige aspekter af en virksomhed – de to øvrige dimensioner af ESG: Social & Governance. Her kan interessenter vurdere en virksomheds sundhedstilstand gennem data om medarbejdertrivsel, etik og ledelsesstruktur. Dette gør ESG-rapportering til et stærkt kommunikationsværktøj for virksomheder, der ønsker at tiltrække både investorer, samarbejdspartnere og medarbejdertalenter (European Investment Bank, 2023). Det giver et klart billede af, om en virksomhed er robust nok til at præstere i en tid, hvor bæredygtighed cementerer sig fysisk, lovgivningsmæssigt og kulturelt.

Fra ressourcetræk til ressource: Hvordan god ESG-rapportering skaber værdi

Men ESG-rapportering er ikke kun værdifuld for eksterne parter – virksomheder kan også drage stor fordel af arbejdet internt. En systematisk tilgang til ESG-data giver et skarpere overblik over ressourceforbruget, på samme måde som finansielle rapporter giver indsigt i økonomien. Ved at kortlægge ESG-faktorer opstår nye muligheder for at optimere driften, reducere omkostninger og identificere skjulte besparelser.

Eksempel fra praksis:

(E) En kunde, vi arbejdede med, kortlagde deres CO₂-forbrug fra firmabiler. Data afslørede, at en af bilerne sjældent blev brugt (målt på brændstofkøb), men stadig medførte en høj, fast leasingomkostning. Ved at eliminere denne udgift optimerede virksomheden sin transportstruktur og reducerede sine omkostninger – samtidig med at de udarbejdede deres klimaregnskab.

(S) På samme måde kan data om medarbejderomsætning give indsigt i rekrutteringsomkostninger og talentfastholdelse. Høj medarbejderudskiftning kan indikere et stort ressourcetræk på onboarding og udskiftning, og ved at analysere dette kan virksomheder styrke deres retention-strategi, hvilket ikke blot sikrer mere effektive projekter, men også bevarer viden og opbygger stærkere interne relationer (Randstad, 2023).

(G) Tilsvarende kan governance-data afsløre risici i interne kontrolsystemer, der direkte påvirker både omkostninger og ressourceudnyttelse. En virksomhed kan for eksempel opdage, at dens bestyrelse mangler tilstrækkelig indsigt i ESG-risici, hvilket resulterer i ineffektiv styring i en æra præget af verdensmål og fysiske klimapåvirkninger. Gennem ESG-rapportering kan det blive tydeligt, at virksomheden har behov for en stærkere risikostyringsstruktur eller bedre systemer til at dele ESG-relateret viden på tværs af organisationen. Dette kan reducere dobbeltarbejde, minimere fragmenteret beslutningstagning og skabe økonomiske besparelser.

ESG-rapportering: En strategisk fordel, ikke blot compliance

Virksomheder, der systematisk arbejder med ESG-data, får ikke kun et bedre overblik over deres ressourceforbrug, men også en dybere indsigt i, hvor de kan optimere deres drift og reducere skjulte omkostninger. ESG-rapportering kan styrke beslutningskraften, skabe mere effektive processer og gøre virksomheder mere robuste i en tid, hvor agilitet og omkostningsbevidsthed er vigtigere end nogensinde.

Derfor bør ESG-rapportering ikke kun ses som ’compliance’ – et buzzword, der har domineret ESG-dagsordenen siden EU introducerede Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) i 2022. Compliance har de sidste par år været det primære argument for rapportering, men dette syn bør udvides. For ser man ESG-rapportering som en udefra pålagt nødvendighed, risikerer man at overse ESG-rapporteringens mange interne fordele, der kan styrke virksomhedens drift, risikostyring og konkurrenceevne.

Hvad nu? ESG-rapportering i en ny reguleringsvirkelighed

Mens EU-Kommissionen i øjeblikket finder vej tilbage til parlamentssalen for at genoverveje CSRD-kravene gennem Omnibus-pakken (European Commission, 2025) – som står til at reducere rapporteringsbyrden – står virksomheder med en vigtig beslutning: Hvordan vil de styre deres ESG-rapportering fremover? Her anbefaler vi, at man reflekterer over særligt tre pointer:

Hvad er formålet med ESG-rapporteringen for netop jeres virksomhed?

Hvordan udvikler man et rapporteringsformat, der ikke blot lever op til lovgivningen, men også skaber reel værdi for jeres virksomhed?

Hvordan bruger man ESG-rapporteringen som et værktøj, der aktivt kan være med til at forbedre jeres virksomhed?

I Keepers’ ESG Consulting-team hjælper vi gerne med at besvare jeres spørgsmål og rådgive om, hvordan ESG-rapportering kan gøres til et aktiv for jeres virksomhed. I mellemtiden kan det være nyttigt at kigge mod den frivillige rapporteringsstandard (VSME) for inspiration til rammesætning af ESG-rapporteringen, da den kan fungere som en guidende nordstjerne for virksomheder af alle størrelser og i alle sektorer. Samtidig kan det være en god idé at holde sig opdateret på lovgivningen via EU-Kommissionen og Erhvervsstyrelsen, så I er forberedte på fremtidige krav.

Uanset hvordan ESG-rapporteringen gribes an, er én ting sikkert: De virksomheder, der aktivt bruger ESG-data til at optimere deres forretning, står stærkere i en verden, hvor robusthed – på tværs af E, S og G – og ressourceoptimering bliver mere og mere essentielt for en virksomheds konkurrence- og overlevelsesevne.