Blog

26.10 2023 af Julia Koch Poulsen

Vores dygtige medarbejdere er vores vigtigste aktiv og afgørende for vores succes og vækst. Vi glæder os altid over at kunne byde velkommen til flere talentfulde Keepere med masser af passion, dedikation og faglig ekspertise. I denne omgang kan vi med stolthed præsentere Christian og Mille. Tag rigtig godt imod dem.

Mille & Christian

Christian Vergmann Klausen – Vores nye Senior Consultant

Christian er uddannet cand.merc.aud fra CBS, som han færdiggjorde i december 2021. Parallelt med studiet har han arbejdet som revisor, hvor han primært har beskæftiget sig med mindre og mellemstore virksomheder.

Christian brænder for Business Finance og Finance performance og har gennem tidligere erfaring opbygget en stærk regnskabsmæssig forståelse.

Stærk regnskabsmæssigt grundlag og gode kommunikationsevner

Som Senior Consultant i Keepers Consulting varetager Christian en bred vifte af opgaver i økonomifunktionen for vores kunder. Han trives med at arbejde på tværs af organisationen med forskellige interessenter og er vant til at arbejde i forskellige systemer for at kunne levere rapporteringer og regnskaber.

Christian er en udadvendt, ambitiøs og nysgerrig profil med en struktureret tilgang til udførelsen af sine opgaver og er vant til at overholde stramme deadlines. Han er anerkendt af sine kollegaer for at være en holdspiller og for at fremme god og klar kommunikation. Christian møder sine kunder og kollegaer med et åbent sind og tror på det bedste i mennesker.

Keepers tiltaler mig, da de har digitalisering og god service i højsædet samtidig med, at de driver en god og sund arbejdsplads, hvor der er plads til både personlig og faglig udvikling. – Christian Vergmann Klausen, Senior Consultant.

2 skarpe fra Christian

Hvordan har dine første to måneder været hos Keepers?

  • Mine første 2 måneder hos Keepers har været lærerige, spændende og en anelse overvældende grundet mange nye indtryk og informationer. Jeg er blevet taget rigtig godt imod af både kollegaer og kunder. Jeg har bl.a. været til fredagsbar, træning i Barrys, middage og meget mere sammen med mine kollegaer. I den forbindelse er jeg kun yderligere blevet bekræftet i, at mine muligheder for personlig og faglig udvikling er gode i Keepers.

Hvad er det bedste ved din nye arbejdsplads?

  • Det bedste ved min nye arbejdsplads er, at man i høj grad bliver lyttet til, og der er en gensidig respekt fra både ledere og kunder. Derudover er jeg glad for den flade ledelsesstruktur, hvor lederne er synlige og let tilgængelige, samt altid er klar til en snak eller faglig sparring over en kop kaffe.

Mille Dyrløv Vagnholm – Vores nye Piccoline

Mille er vores nye piccoline på Keepers kontor i København. Hun færdiggjorde sin STX-uddannelse i sommeren 2022 og har siden haft sabbatår, som hun har brugt på at rejse og arbejde. Hun har allerede været ude og opleve Asien i tre fantastiske måneder. Hun er nysgerrig af natur og har stor interesse for samfund, politik og økonomi.

Empatisk teamplayer med en strålende positivitet

Mille er en proaktiv og ansvarsfuld medarbejder, der altid er klar til at hjælpe sine kollegaer og medmennesker. Hun er lærenem og møder nye opgaver med entusiasme og et stort gåpåmod. Hendes imødekommende natur og strålende positivitet gør det nemt at arbejde sammen med hende, og hun er hurtigt blevet en del af vores team.

Socialt fællesskab betyder meget for Mille, og hun har en særlig evne til at skabe en fantastisk stemning på kontoret. Hendes empati, venlighed og energi bringer stor glæde og varme til vores arbejdsdag, og det er altid hyggeligt at få en god snak med Mille.

Først og fremmest vidste jeg gennem min bror, at Keepers er en god arbejdsplads. Men det oplevede jeg i den grad også selv, da jeg var til samtale. En fantastisk energi, og man kan tydeligt mærke, at medarbejderne er en del af Keepers, fordi de har et drive. – Mille Dyrløv Vagnholm, Piccoline i Keepers.

2 skarpe fra Mille

Hvordan har dine første to måneder været hos Keepers?

  • Det har været en stor fornøjelse at starte hos Keepers, og jeg føler mig rigtig godt taget imod. Der er en fed energi blandt kollegaerne på kontorerne og et godt sammenhold udenfor arbejdet også. Alle er rigtig gode til at anerkende det arbejde, man laver, også selvom det drejer sig om de små ting, som ellers er nemme at overse.

Hvad er det bedste ved din nye arbejdsplads?

  • Det må selvfølgelig være alle mine dejlige og kompetente kollegaer samt det flade hierarki, som gennemsyrer Keepers’ ånd. Som Piccoline betyder det især meget, at man bliver set med samme respekt og alvor som sine kollegaer, og at man på samme måde er en ligeså stor del af det sociale fællesskab, og det oplever jeg i høj grad hos Keepers.

Flere indlæg

Seneste

Nyheder & blogindlæg

Tilmeld dig

vores nyhedsbrev

Få nyheder om økonomi og
regnskab direkte i din indbakke*.

*Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Lad os komme i gang

Udfyld formularen, og vi vil kontakte dig vedrørende vores løsning og dine muligheder. Har du spørgsmål,
er du også velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.

Bruger
Indsæt navn på den person, der skal have adgang til kuben. Skriv til support@keepers.dk, hvis I vil har behov for at oprette flere brugere til Kuben.
E-conomic forbindelseskode*
1. Åbn e-conomic og log ind
2. Åbn dette link: secure.e-conomic
3. Kopier koden, og indtast den her:

*Ved at trykke på send, acceptere du vores vilkår.