Blog

24.02 2025 af Rebekka Andersson

Mange virksomheder bliver i de kommende år konfronteret med nye direktiver og lovgivning på ESG-området, og kravene bliver fortsat flere og flere. De første rapporter for Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er i løbet af den sidste måned blevet offentliggjort for de store danske børsnoterede virksomheder. De giver et spændende indblik i virksomheders arbejde med ESG og de tanker, der bliver gjort i forbindelse med det lidt nyere rapporteringsområde. Men hvad er ESG-rapportering egentlig? Og hvorfor er det så vigtigt for virksomheder at være opmærksom på de mange nye direktiver?

 

Hvad er ESG-rapportering og hvilke krav stiller CSRD til den enkelte virksomhed?

Forkortelsen ESG står for Environment (miljø), Social (sociale forhold) og Governance (ledelse og virksomhedsadfærd).

  • (E) Environment – Miljø: Omfatter miljømæssige faktorer som CO₂-udledning og drivhusgasser, klimaændringer, forurening, vandforbrug, biodiversitet, økosystemer og cirkulær økonomi. Den enkelte virksomhed bør fokusere på implementering af politikker, der fokuserer på at reducere deres ressourceforbrug og minimere, hvordan deres drift påvirker miljøet.
  • (S) Social – Sociale forhold: Dækker aspekter af virksomhedens drift som arbejdsforhold, menneskerettigheder, sundhed og sikkerhed, medarbejderrettigheder, diversitet, inklusion og ansvar for arbejdstagere i værdikæden samt påvirkning af lokalsamfund og forbrugere. ESG-rapporteringen skal medregne væsentlige sociale og ledelsesmæssige aspekter for at opfylde kravene.
  • (G) Governance – Ledelse og virksomhedsadfærd: Handler om forretningsetik, transparens, antikorruption, beskyttelse af whistleblowere, ansvarlig virksomhed og politisk engagement. Governance danner fundamentet for en solid ESG-strategi.

ESG-rapportering handler om at dokumentere og dele, hvordan en virksomhed arbejder med alle tre områder. Det er særligt den nyeste lovgivning, CSRD, der stiller flere krav til virksomhederne. Her skal rapporteres efter en række specifikke standarder inden for E, S og G. CSRD’en skal bl.a. bidrage til en mere struktureret måde at vise omverdenen – investorer, kunder, samarbejdspartnere og myndigheder – hvordan virksomheden håndterer bæredygtighed og ansvarlig forretningsdrift. Med CSRD’en skal dette nu også gøres på lige fod med den finansielle årsrapport.

Hvorfor er ESG-rapportering vigtigt?

I disse år indfører EU en række love, der stiller visse krav og forpligter virksomheder til at rapportere på ESG-området. CSRD, der trådte i kraft i 2024, betyder, at børsnoterede virksomheder og flere andre virksomheder forpligtes til at indberette detaljeret om deres bæredygtighedsarbejde. Inden for ESG og bæredygtighed er det essentielt at inkludere aspekter af virksomhedens drift for at opfylde rapporteringsstandarderne.

Selvom en enkelt virksomhed måske ikke selv skal fremlægge en rapport endnu, vil mange alligevel mærke effekterne af CSRD. Større virksomheder, der er omfattet af direktivet, skal rapportere på hele deres værdikæde, hvilket betyder, at kravene forpligter leverandører og samarbejdspartnere til at leve op til ESG-standarder.

Mange investorer stiller også ESG-krav til de virksomheder, de investerer i. Bæredygtige forretningsmodeller anses for at være mindre risikofyldte og mere langsigtede. ESG-nøgletal kan derfor forbedre virksomhedernes adgang til kapital og finansielle muligheder.

Forbrugere og kunder lægger i stigende grad vægt på bæredygtighed. ESG-rapportering kan dermed være en vigtig del af virksomhedens brandingstrategi og konkurrenceevne. En ansvarlig virksomhed kan differentiere sig fra konkurrenterne og bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

Hvordan kommer virksomheder i gang med ESG-rapportering?

En af de første og vigtigste overvejelser I som virksomhed bør gøre jer, er jeres ambitionsniveau. Afhængigt af virksomhedens størrelse og omsætning, kan omfanget af rapporteringen også variere. Skal I ”bare” være ”compliant”, eller har I en større mission eller et mål med jeres bæredygtighedsrapportering? Hvad har I ressourcer til at opnå på ESG-området? Skal der ansættes en eller flere medarbejdere til at indfri jeres ambitioner?

Herefter er det nødvendigt at skabe et overblik. Skal I rapportere på CSRD’en vil det være et krav, at I gør dette med en dobbeltvæsentlighedsanalyse, men den kan også benyttes i det omfang I ønsker, selvom I ikke er underlagt CSRD.

Derefter skal I have fat i jeres interessenter. Tal med jeres kunder og leverandører, og opstart en dialog. Dette kan hjælpe til at afklare om I allerede prioriterer det, som jeres interessenter efterspørger, eller om der måske skal ændres i jeres prioriteter?

Med udgangspunkt i resultaterne fra dobbeltvæsentlighedsanalysen og input fra jeres interessenter kan I nu sætte mere konkrete mål og handlingsplaner. Det er vigtigt at ESG forankres i virksomhedens kerneforretning, hvis målene skal indfries. Derfor er det vigtigt at både bestyrelse, ledelse og specialistniveau er involveret i målsætningen. Dette gælder også, når ansvaret efterfølgende skal fordeles. Ofte vil det være fornuftigt at fordele ansvaret for bæredygtighed bredt i virksomheden.

Afslutningsvis skal der prioriteres i mål og handlingsplaner og de relevante data skal nu indsamles. Det er vigtigt at evaluere undervejs og blive klogere. Sørg for at implementere nogle processer undervejs, der kan skabe rammerne for jeres fremtidige rapportering.

Når ESG-rapporten er klar, bør den kommunikeres aktivt – både internt og eksternt. ESG er ikke blot en compliance-øvelse, men kan også vendes til virksomhedens fordel på andre punkter. Brug rapporten til at vise jeres virksomheds ambitioner og resultater inden for bæredygtighed.

Har du brug for hjælp til rapportering?

Uanset om I allerede er i gang eller står over for de første skridt i jeres ESG-rapportering, står Keepers klar til at hjælpe. Vi har et hold af eksperter, der kan bistå virksomheder med implementeringen af CSRD og ESG-standarder. Vi fokuserer på virksomhedens konkrete mål og ønsker og samtidig sikrer vi, at I lever op til kravene og kommer gnidningsfrit igennem revisonen.

Flere indlæg

Seneste

Nyheder & blogindlæg

Tilmeld dig

vores nyhedsbrev

Få nyheder om økonomi og
regnskab direkte i din indbakke*.

*Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Menu

Lad os komme i gang

Udfyld formularen, og vi vil kontakte dig vedrørende vores løsning og dine muligheder. Har du spørgsmål,
er du også velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.

Bruger
Indsæt navn på den person, der skal have adgang til kuben. Skriv til support@keepers.dk, hvis I vil har behov for at oprette flere brugere til Kuben.
E-conomic forbindelseskode*
1. Åbn e-conomic og log ind
2. Åbn dette link: secure.e-conomic
3. Kopier koden, og indtast den her:

*Ved at trykke på send, acceptere du vores vilkår.