Blog

30.04 2026 af Emma Bendorf

Hun formår at kombinere en travl og ambitiøs arbejdsdag med et balanceret privatliv – og har fundet sin helt egen version af the best of both worlds. For 5 år siden trådte hun ind ad døren hos Keepers som nyuddannet cand.merc. I dag er hun den Keepers-konsulent med det længst sammenhængende kundeengagement, som igen og igen er blevet forlænget hos Dansk Industri. Og det er ikke uden grund. Mød Cassandra Emilie Ahrenskjær Blichfeldt, der med en solid faglig ballast og en imponerende udviklingsrejse, er Senior Consultant i Keepers.

Matematik med mening og forretningsforståelse

Hun har i mange år haft en klar fornemmelse af, hvilken retning hendes arbejdsliv skulle tage. Med undtagelse af lidt forskellige barndomsdrømme har interessen for økonomi og regnskab – og dermed karrierevejen – altid ligget naturligt for Cassandra.

Jeg har altid godt kunne lide matematik, udregninger og formler, men jeg har også været fascineret af business-universet og dét at drive en forretning. – Cassandra Emilie Ahrenskjær Blichfeldt, Senior Consultant i Keepers Consulting.

Interessen førte hende først til studiet HA Almen Erhvervsøkonomi og efterfølgende til en  cand.merc. i Accounting, Strategy & Control fra Copenhagen Business School – en kandidatgrad, der blev et perfekt uddannelsesvalg for Cassandra. Her fik hun – som hun selv siger ”det bedste fra begge verdener” med både tal og forretningsforståelse. Ultimativt ledte det hende til at gå regnskabsvejen. Fra uddannelsen har Cassandra taget nogle vigtige elementer med sig, som hun bruger i sit arbejde hos Keepers.

Det er især økonomistyring, jeg benytter i min dagligdag. Det er vigtigt at forstå, hvordan regnskabet rent teknisk hænger sammen for at kunne levere et retvisende regnskab. Det er især også den generelle forretningsforståelse, som jeg har tilegnet mig igennem alle de faglige facetter, jeg har stiftet bekendtskab med igennem studiet. – Cassandra Emilie Ahrenskjær Blichfeldt, Senior Consultant i Keepers Consulting.

Fra nyuddannet til nøgleperson: En lodret læringskurve hos Keepers

Efter endt studie blev hendes første møde med sin nuværende personale­manager, Katja Feldstein, begyndelsen på et langt og udviklende samarbejde. Cassandra startede hos Keepers i april 2021 som nyuddannet cand.merc – helt grøn i regnskabsbranchen.

Jeg fik et virkelig godt indtryk af Keepers og Katjas energi til samtalen. Jeg kunne mærke, at det var et sted, hvor jeg kunne udvikle mig både fagligt og personligt. Netop dét fik mig til at takke ja til stillingen. – Cassandra Emilie Ahrenskjær Blichfeldt, Senior Consultant i Keepers Consulting.

Allerede på sin anden arbejdsdag blev Cassandra kastet direkte ud i rollen som konsulent, og derfra tog karrieren fart. Hun begyndte som Assistant, blev siden forfremmet til Consultant og er i dag Senior Consultant med et bredt spænd af opgaver på sit bord. Uden tøven beskriver hun forløbet som en stejl læringskurve fra dag ét – præcis den udvikling, hun søgte, da hun valgte Keepers.

Helt fra start har jeg lært utroligt meget ved at starte direkte ude i driften. I konsulentrollen lærte jeg hurtigt at sætte mig ind i ny viden og at få skabt overblikket over opgaver og kundens behov. Rent fagligt har jeg lært meget af at få omsat min faglige viden til praksis og sidenhen fået bygget en lang række nye kompetencer på. – Cassandra Emilie Ahrenskjær Blichfeldt, Senior Consultant i Keepers Consulting.

Cassandras personale­manager er helt enig og understreger, at hun leverer arbejde af høj kvalitet:

Cassandra har gennem årene udviklet en dyb faglighed og forståelse for regnskab. Hun elsker at få tallene til at gå op og at levere alt materiale i højeste kvalitet. – Katja Feldstein, Partner i Keepers.

Få ‘første skoledage’: Forlænget gang på gang

For Cassandra har konsulentrollen været helt perfekt ift. at kunne lære at forstå regnskab i mange forskellige virksomheder og brancher. Hun nævner hertil, at konsulentrollen har udfordret hende på den fede måde:

Jeg er normalt et stort tryghedsmenneske, så det kan være lidt grænseoverskridende at skulle starte hos nye kunder – med nye opgaver, nye kolleger og en ny hverdag. Det føles lidt som den første skoledag. – Cassandra Emilie Ahrenskjær Blichfeldt, Senior Consultant i Keepers Consulting.

Selvom Cassandra har været i Keepers i mange år, har hun langt fra haft så mange ‘første skoledage’, som man kunne forestille sig. Hun har nemlig en ganske særlig rekord i Keepers: Cassandra er den konsulent i Keepers, der har været længst tid på den samme kunde. Dansk Industri har nemlig forlænget hendes kontrakt igen og igen – hver gang den var ved at udløbe, for why change a winning team?

“Jeg har haft fornøjelsen af at være på kunde med Cassandra to gange. Det er med god grund, at hun gang på gang bliver forlænget hos Dansk Industri – hun er både empatisk, pålidelig og virkelig fagligt dygtig.” – Sandra-Louise Bukuru, Senior Consultant i Keepers.

Cassandra er uden tvivl den i Keepers med den længste historik hos én kunde nemlig DI. Hun er eminent god til at støtte og hjælpe andre, og derfor er hun en meget afholdt en kollega både hos DI og internt i Keepers. – Katja Feldstein, Partner i Keepers.

Debet, kredit og kundetillid

Som Katja udtrykte, handler det for Cassandra ikke kun om tal – det handler om at skabe klarhed, tryghed og indsigt for kunderne:

Jeg trives i en rolle, hvor det handler om at få tallene til at stemme og skabe overblik. Samtidig elsker jeg at hjælpe interessenter med at forstå deres regnskaber og skabe indsigt i, hvorfor tallene ser ud, som de gør.  – Cassandra Emilie Ahrenskjær Blichfeldt, Senior Consultant i Keepers Consulting.

Som Senior Consultant hjælper hun virksomheder med alt fra interim-opgaver til projektbaserede regnskabsopgaver – altid med fokus på at skabe tryghed og høj faglighed hos kunden.

Det vigtigste for mig er at kunne bidrage med god faglighed – og endnu vigtigere, at kunden føler sig tryg ved at overlade opgaverne til mig. Når jeg tager ansvar for en opgave, kan de stole på, at jeg løser den – og at der er styr på tingene. – Cassandra Emilie Ahrenskjær Blichfeldt, Senior Consultant i Keepers Consulting.

Nysgerrig på mere: Livslang læring

For Cassandra er det tydeligt, at nysgerrighed er begyndelsen på al viden, og som en kendt filosof engang formulerede: Jo mere jeg ved, desto mere ved jeg, at jeg intet ved. Netop derfor har Cassandra fortsat masser af ambitioner – både for sig selv og for Keepers. En personlig ambition er netop aldrig at stoppe med at lære:

Jeg vil hele tiden lære mere – nye systemer, nye brancher – og dygtiggøre mig, så jeg ved (næsten) alt inden for mit felt, – Fortæller hun med et smil.

Hos Keepers kredser Cassandras største ambition om det, hun sætter stor pris på – at hjælpe og understøtte sine kunder.

Helt generelt er min ambition, at kunderne jeg er ude hos altid, har ro i maven, når de arbejder med mig. Det er vigtigt for mig, at de altid ved, at hvis jeg tager ansvaret for en opgave, løser jeg den. De skal ikke være urolige for, om der er styr på det. – Cassandra Emilie Ahrenskjær Blichfeldt, Senior Consultant i Keepers Consulting.

Arbejds- og privatliv: Best of both worlds

Det er ikke kun studiet, der har givet hende det bedste fra begge verdener. Samme balance går nemlig igen i hendes liv i dag. For bag den ambitiøse konsulents travle hverdag med kundearbejde i Keepers gemmer der sig et roligt og jordnært menneske, når arbejdsdagen er forbi:

Når jeg har fri, sætter jeg pris på at koble helt af og bruge tid med familie og venner. Jeg nyder den friske luft på gåture med min hund – eller bare at slappe af i sofaen med en god serie. – Cassandra Emilie Ahrenskjær Blichfeldt, Senior Consultant i Keepers Consulting.

Hun formår at balancere roen derhjemme med tempoet hos kunderne. Netop samspillet mellem ro og drive gør, at hun trives i begge rammer.

Cassandra er indbegrebet af det tryghedsmenneske, der trives, når hun bliver udfordret – noget hun tidligt fik bekræftet, da hun på sin anden arbejdsdag blev sendt ud på kundeopgave. Med faglig tyngde, nysgerrighed og et stærkt ansvar for både opgaver og mennesker er hun et tydeligt eksempel på, hvad det vil sige at skabe værdi – for kunderne, for kollegerne og for Keepers.

 

Om Cassandra privat

Cassandra er født og opvokset i Hellerup og bor i dag i Charlottenlund – et område, der føles som hjem, fordi hun altid har haft sin gang der. Her bor hun sammen med sin mand og deres energiske hund, hendes firbenet følgesvend. Cassandra og hendes mand har været sammen i seks år og blev gift i efteråret 2025 – dagen inden årsdagen for deres forlovelse. Trods at Cassandra nyder sin fritid med familie og venner, så befinder hun sig også i en livsfase lige nu, hvor der sker mange store ting – fra bryllupper til 30-års fødselsdage – og hun nyder alle de milepæle, der følger med.

 

 

Flere indlæg

Seneste

Nyheder & blogindlæg

Tilmeld dig

vores nyhedsbrev

Få nyheder om økonomi og
regnskab direkte i din indbakke*.

*Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Lad os komme i gang

Udfyld formularen, og vi vil kontakte dig vedrørende vores løsning og dine muligheder. Har du spørgsmål,
er du også velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.

Bruger
Indsæt navn på den person, der skal have adgang til kuben. Skriv til support@keepers.dk, hvis I vil har behov for at oprette flere brugere til Kuben.
E-conomic forbindelseskode*
1. Åbn e-conomic og log ind
2. Åbn dette link: secure.e-conomic
3. Kopier koden, og indtast den her:

*Ved at trykke på send, acceptere du vores vilkår.