Det lyder lige kort som starten på en “Back to the Future – Accounting edition” film, men det er det ikke. Det er realiteten i den ugentlige bogføringsproces mandag morgen.
Det er bestemt ikke tilfældigt eller noget, der “bare sker”. For hvis vi vil være relevante i den virkelighed, vi nu engang er i, kræver det en klar retning internt. Hos os har vi derfor sat en meget konkret ambition: 100% af organisationen skal have et aktivt kendskab til AI – som professionelle, der øjner mulighederne, forstår begrænsningerne og ikke mindst ansvaret i brugen af den.
Det er på mange måder en spændende tid, vi befinder os i. AI er i fuld gang med at sætte sit præg på hele verden og i mange økonomifunktioner er AI begyndt at overtage de klassiske datatunge opgaver såsom afstemning, rapportering og analyse – men AI har ikke kun taget opgaver fra os, vi har også fået noget meget værdifuldt mellem hænderne: tid.
Og det er her, mange bliver usikre. For hvis maskinen kan udføre opgaverne hurtigere end mig, hvad er så min rolle?
Svaret er ikke mindre arbejde, men et andet arbejde. Den vundne tid bliver brugt på at tænke mere, ikke mindre. På at forstå forretningen, udfordre konklusioner og tage ansvar for output. Når AI løfter rutinerne, flytter mit ansvar sig – mod udvikling af mig selv, forretningen og den værdi, vi skaber for kunderne.
Konsulenten som navigatør og brobygger
Jeg har oplevet det af flere omgange. Det er ikke længere kun et spørgsmål om “kan vi automatisere det her?”, virksomheder og kunder er opmærksomme på, at der medfølger muligheder såvel som risici i det paradigmeskifte, som AI har skabt i den teknologiske udvikling. Jeg finder også derfor i højere grad mig selv i situationer, hvor det ikke er et spørgsmål om muligheden for automatisering, men snarere “kan vi stole på det her output?” og “hvem har ansvaret, hvis modellen tager fejl?”.
“AI is only as good as the data behind it”
Sandheden er den, at AI på mange måder samler afdelingerneiI forankringen af data og derved øger synligheden på forskellige parametre og på tværs af organisationen. Eller det er i hvert fald en af hensigterne. I mange tilfælde har vi en finansdirektør, der gerne vil bruge AI, en IT-chef, der forstår teknologien og et compliance team, der taler lovgivning og risiko, men ingen af dem taler samme sprog.
Mangel på alignment mellem funktionerne gør det svært at operationalisere AI – og så står jeg her:
Midt i den nye tyngde. Ikke i at vide mest om teknologien, men i at få den til at fungere i virkeligheden. Som den, der bygger bro mellem afdelinger, interesser og hensyn – og som kan se helheden, når andre ser deres eget udsnit. Det er dér, vi skaber værdi. Og det er dér, vi kan handle på det store billede – også på lang sigt.
..om den her klumme er skrevet med hjælp fra AI? Det må de skarpe kunne bedømme 😉
