Blog

08.01 2025 af Kristina Ege Scharff

Som altid justerer SKAT satser for diverse personalegoder hver den 1. januar. Nedenfor kan du se et udpluk af 2025-satser, der kan være relevante for dig som arbejdsgiver.

Personalegoder

Grænsen for mindre skattefrie personalegoder, er fra 2025 sat til kr. 1.400. Mindre skattefrie personalegoder er f.eks. biografbilletter eller julegaver, som tilsammen ikke overstiger denne bagatelgrænse.

For arbejdsrelaterede personalegoder, gælder en skattefri grænse på op til 7.300 kr. Hvis værdien af sådanne goder overstiger grænsen, bliver det fulde beløb ligeledes skattepligtigt.

Personalegoder   2024 2025
Værdi af fri telefon, computer og internet Pr. år 3.200 3.300
Værdi af fri bil (beregnes af mindst) Pr. år 160.000 160.000
Værdi af fri bil (bilens værdi indtil 300.000) Pr. år 23% 22,5%
Værdi af fri bil (bilens værdi over 300.000) Pr. år 22% 22,5%
Personalegoder – konkret sammenhæng med arbejdet (bagatelgrænse) Pr. år 7.000 7.300
Personalegoder – uden konkret sammenhæng til arbejdet (bagatelgrænse) Pr. år 1.300 1.400

 

Satser for kørsel

I 2025 kan arbejdsgivere tilbyde skattefri kørselsgodtgørelser på kr. 3,81 pr. km for de første 20.000 km og kr. 2,23 pr. km derefter. Disse godtgørelser kan anvendes til kørsel mellem arbejdssteder eller for daglig pendling mellem hjemmet og arbejdspladsen inden for en periode på 60 dage, på 12 måneder, også kendt som “60-dages reglen”.

Skattefri kørselsgodtgørelse   2024 2025
Skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil el. motorcykel indtil 20.000 km/år Pr. km 3,79 kr./km 3,81 kr./km
Skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil el. motorcykel ud over 20.000 km/år Pr. km 2,23 kr./km 2,23 kr./km
Skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel på egen cykel, knallert, EU-knallert eller el-løbehjul Pr. km 0,62 kr./km 0,63 kr./km

 

Satser for kost og logi

‘Øvrige lønmodtagere’ (Turistchauffører undtaget) i Danmark, der arbejder midlertidigt væk fra deres hjem, kan være berettigede til skattefrie godtgørelser til at dække omkostninger forbundet med kost og logi under forretningsrejser. Forudsætningen for at udbetale er, at medarbejderen er væk fra hjemmet i minimum 24 timer.

Godtgørelsen for logi er sat til 256 DKK pr. nat. Godtgørelsen betales pr. fulde døgn, og det er vigtigt, at arbejdsgiveren dokumenterer rejseformålet samt rejsens varighed og omkostninger for at opfylde de skattemæssige krav.

Satsen for kostgodtgørelse, der dækker måltider og småfornødenheder, er fastsat til 597 DKK p. dag.. Herefter udbetales godtgørelsen forholdsmæssigt pr. påbegyndt rejsetime ud over 24 timer. Skulle den ansatte modtage gratis måltider under rejsen, justeres kostgodtgørelsen, med hhv.  15% for morgenmad, og 30% for både frokost og aftensmad. Derudover kan der tildeles et skattefrit tillæg på op til 25% af den daglige sats for mindre udgifter såsom køb af kaffe og aviser, hvis disse ikke dækkes af arbejdsgiveren.

Skattefri diæter   2024 2025
Logigodtgørelse Pr. døgn 246 kr. 256 kr.
Kostgodtgørelse og småfornødenheder Pr. døgn 574 kr. 597 kr.

 

Har du brug for at vide mere?

Keepers har indgået et strategisk samarbejde med Pia Schnell fra Aveco. Pia har over 20 års erfaring med rådgivning indenfor skatteret og ansættelsesret. Du er velkommen til at kontakte Pia på ps@aveco.dk, hvis du vil vide mere.

Flere indlæg

Seneste

Nyheder & blogindlæg

Tilmeld dig

vores nyhedsbrev

Få nyheder om økonomi og
regnskab direkte i din indbakke*.

*Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Lad os komme i gang

Udfyld formularen, og vi vil kontakte dig vedrørende vores løsning og dine muligheder. Har du spørgsmål,
er du også velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.

Bruger
Indsæt navn på den person, der skal have adgang til kuben. Skriv til support@keepers.dk, hvis I vil har behov for at oprette flere brugere til Kuben.
E-conomic forbindelseskode*
1. Åbn e-conomic og log ind
2. Åbn dette link: secure.e-conomic
3. Kopier koden, og indtast den her:

*Ved at trykke på send, acceptere du vores vilkår.