De sociale aspekter er ikke kun afgrænset til ens egen arbejdsstyrke
Social bæredygtighed handler ikke kun om fagbevægelser og foreninger, men dækker virksomheders bredere samfundsansvar, herunder områder som: 1) menneskerettigheder – fx frivillighed i ansættelse, 2) arbejdstagerrettigheder – herunder at respektere retten til at organisere sig, sikre arbejdsforhold og beskyttelse af børn gennem aldersgrænser for beskæftigelse, og 3) lige behandling og muligheder – fx ligeløn, diversitet i ledelse og bestyrelse, samt lige adgang til karriereudvikling.
Derudover er det ikke kun medarbejdere i ens egen virksomhed, som virksomheder bør forholde sig til, når de arbejder med S’et i ESG. Faktisk skal virksomheder også forholde sig til arbejdere i deres værdikæde, da virksomheder har et ansvar for at købe varer, ydelser og services fra leverandører, der fremstiller disse under acceptable forhold defineret af internationale standarder (United Nations, 2011).
EU’s bæredygtighedsdirektiver har et stærkt fokus på ”S’et”
Det er især gennem EU’s bæredygtighedsdirektiver ”CSRD”, ”EU Taksonomien” og ”CSDDD”, at der bliver stillet krav til virksomheders sociale ansvar i deres arbejde med ESG. Her skal virksomheder, der er omfattet af direktiverne, forholde sig til de sociale aspekter for forskellige målgrupper: 1) Egen arbejdsstyrke, 2) Arbejdere i deres værdikæde, 3) Berørte samfund, 4) Kunder og slutbrugere. Det vil sige på tværs af deres aktivitetskæde og i nogle tilfælde i hele deres værdikæde.
Mange virksomheder er motiveret for at arbejde med ”S’et”
Virksomheders motivation for at arbejde med ”S’et” omhandler ifølge en rapport fra tænketanken Equalis særligt tre væsentlige drivkræfter: 1) medarbejdertiltrækning og -fastholdelse, 2) et behov for at kunne leve op til eksterne krav og forventninger og 3) et ønske om at skabe positiv værdi for samfundet og den enkelte (EQUALIS, 2024).
Hos nogle virksomheder italesættes arbejdet med S’et som resultatet af en øget opmærksomhed på virksomheders samfundsansvar fra eksterne parter, herunder både myndigheder, kunder og samarbejdspartnere.
Derfor skal du som virksomhed arbejde med ”S’et” i ESG
Arbejdet med de sociale aspekter er ikke bare en rapporteringsøvelse under EU’s retningslinjer, men det er faktisk også en mulighed for at styrke ens virksomhed ved at høste nogle af de potentialer, der er ved at arbejde med ”S’et”.
Social bæredygtighed kan også være et effektivt greb, til at igangsætte initiativer, der er målrettet rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft. Ved at have et kontinuerligt fokus på et trygt arbejdsmiljø og medarbejderudvikling, kan det være med til at sikre fastholdelsen af medarbejderne. Desuden peger undersøgelser på, at især yngre generationer ønsker en arbejdsplads, der har ambitioner og principper for at styrke diversiteten.
Så hvis man som virksomhed skal styrke ens konkurrencefordele ift. innovation, kvalitet, rekruttering og fastholdelse, så er diversitet altså et godt sted at kigge hen.
Forbrugere straffer virksomheder for ikke at agere socialt ansvarligt
Flere forbrugere er optaget af, at fremstillingen af varer, ydelser og services sker under acceptable forhold, hvorfor de stiller krav til både små og store virksomheder. Der findes efterhånden mange eksempler på negativ medieomtale af entreprenører, der varetager store byggeprojekter, men hvor arbejdsvilkårene for arbejderne i værdikæden ikke er acceptable, fx underbetaling og snyd med timeregistrering (DR1: Svendsen og Stigsgaard, 2024). Derudover er mange forbrugere optaget af, at lokale beboere/samfund ikke påvirkes negativt af fx fremstillingen af kakao- og kaffebønner og vælger af den grund produkter med et ”fairtrade” mærke (Fairtrade-maerket.dk). Slutteligt har flere kunder og slutbrugere hevet forsikringsselskaber i retten, da de mener, at de ikke behandler deres kunder lige og retfærdigt, fx i sager om udbetaling af erstatning ifm. Fødselsskader (Pedersen, 2022).
Med andre ord: Du kan som virksomhed risikere at blive straffet af forbrugerne for manglende arbejde med ”S’et” i ESG.
Så hvordan kommer du i gang?
Du skal bruge viden og indsigt om din egen virksomhed for at kunne ændre den. Hvis ikke du kender til tingenes tilstand, så er det svært at sætte mål og implementere understøttende handlinger til at opnå det, din virksomhed har ambitioner om.
Hvis du og din virksomhed rapporterer under den europæiske standard, CSRD’en, så kan du med fordel bruge den viden, I opnår til at sætte nye mål, frem for at lade jeres bæredygtighedsrapport ligge i skuffen og samle støv til næste års rapportering.
For mange virksomheder vil det især være virksomhedens HR-afdeling, øverste ledelse, bestyrelse, investorer og evt. andre nøgleinteressenter, der kan bidrage med data om sociale forhold og sammen sætte strategiske mål for, hvad I vil opnå med jeres arbejde med social bæredygtighed. Mens det for nogle virksomheder kan være meningsfuldt at kigge på rekruttering- og ansættelsesforløbet, kan det for andre være relevant at kigge på processerne for lønforhandling og forfremmelser – alt sammen med formålet om at styrke diversitet og lige muligheder i virksomheden.
Uanset hvordan du og din virksomhed griber arbejdet an, er det en god idé at lade jeres ambitioner og strategiske målsætninger være datadrevne, så I både kender jeres udgangspunkt (og dermed behov), og så I kan følge jeres egen udvikling i retning af at nå jeres strategiske målsætninger.
Alt sammen er noget, vi i Keepers er eksperter i at hjælpe virksomheder med.
