Ikke afholdt ferie skal afregnes til FerieFonden
Den ferie jeres medarbejdere har optjent i indeværende ferieår, i perioden 01-09-2020 til 31-08-2021 skal afholdes senest 31-12-2021. Afholder medarbejderne ikke de første 20 opsparede feriedage for indeværende ferieår, skal arbejdsgiver afregne værdien af ferien til FerieFonden, hvorved ferien vil bortfalde for medarbejderne.
Sådan undgår du en ’lose-lose’ situation
Bortfaldne feriedage er en ’lose-lose’ situation for begge parter. Derfor kan arbejdsgiver med fordel tage dialogen med medarbejderne om at få planlagt ikke afholdt ferie.
Overførsel af restferie
Arbejdsgiver skal indgå en skriftlig aftale med medarbejderne om, at ferie ud over fire uger overføres til næste ferieår. Hvis der ikke bliver indgået en aftale om overførsel, vil medarbejderen automatisk få beløbet udbetalt svarende til det, de har tilbage af ferien ud over fire uger. Udbetalingen falder senest den 31-03-2022.
Skriftlig aftale om afholdelse
Vil I undgå som virksomhed, at ikke afholdt ferie hverken skal komme til overførsel eller automatisk udbetaling, kan I evt. indgå en skriftlig aftale om afholdelse, evt. varsel afholdelse af ferien med de varslingsregler der er for hovedferien og restferien.