Blog

15.03 2024 af Kristina Ege Scharff

I Keepers har vi en ambition om at levere ind til den fulde palette af CFO services. Business Finance-området er derfor startet med ansættelsen af Jacob Duus, som kommer med solid erfaring, både fra industrien og nogle af de mest anerkendte konsulenthuse i Danmark. Vi er ufattelig stolte over at kunne tiltrække så dygtig en profil og glæder os til at supplere vores indsats hos kunderne med stærke Business Finance leverancer.

Hvordan skaber vi det bedste beslutningsgrundlag hos virksomhederne?

Finans bidrager til værdien i virksomhederne, når de formår at skabe et sammenhængende beslutningsgrundlag, baseret på et historisk fundament, solide antagelser og en klar historie. Dette er netop det, Jacob brænder for, og han er således privilegeret over at få muligheden for at indtage interim roller på CFO niveau og varetage projekter for Keepers kunder.

Jacob kommer med en enestående erfaring fra både konsulentbranchen og industrien – nemlig Deloitte, Pandora og KPMG, hvorfra han har flere succesfulde Business Finance-projekter og interim roller bag sig. Ret hurtigt fandt Jacob interessen for rapportering, og i tiden hos Deloitte var det derfor vigtigt for ham at få helt styr på den faglige værktøjskasse, noget han har modnet igennem sin karriere, lige fra at have undervist bachelorstuderende i bogføring samt opstilling af årsrapporten på CBS, til finance business partner interim support til projektleder for redesign af performance management strukturer.


Transformationsprojekter fra begge sider af bordet

Fra sin tid i Pandora har Jacob været med til at professionalisere Finance Business Partner området for Marketing, samt finansiel planlægning & budgettering. Særligt interessant blev opgaven under corona, hvor Jacob var ansvarlig for planlægningselementet og etablerede de scenarier, som skabte grundlag for at navigere igennem de udfordringer og muligheder som corona gav.

Hos KPMG var Jacob med til at rådgive og udvikle, hvordan finansiel planlægning kan bidrage til at skabe det essentielle link fra strategi til at få det helt ud i arme og ben i organisationen. Ydermere har han medvirket til at skabe transparens i virksomheders forretning, således at man kan centralisere et dybere perspektiv og dermed forståelse af, hvilke tendenser man har i sin forretning, ved at udnytte tilgængelige datamængder.

I ethvert projekt er min vigtigste opgave at have en konstruktiv dialog med kunderne om, hvad der giver mening for netop dem.  Man skal ikke overgøre eller overtænke tingene, men man må heller ikke være så uambitiøs, at man ender med at skulle sadle om kort tid efter. – Jacob Duus, Senior Manager i Consulting.

Det behøver ikke være ’fluffy’ – afmystificering af Business Finance

Business Finance som begreb er ikke noget, vi har italesat direkte i Keepers, men vi har allerede gang i en masse projekter, der relaterer til området. Jacobs ambition for Business Finance er derfor at sikre, at vi bliver endnu bedre til det, vi allerede gør i dag og være med til at brede business finance-agendaen ud til vores eksisterende og kommende kunder.

Business Finance er relevant i alle virksomheder i større eller mindre grad. Og det er min opgave sammen med mine dygtige kollegaer i Keepers at få skabt nogle solide og gennemtænkte løsninger til kunderne. Kunsten er at skabe noget simpelt ud af noget komplekst, så det er let for kunden at forholde sig til og leve med. Det er også de løsninger, der er levedygtige på den lange bane. – Jacob Duus.

Om Jacob:

  • Jacob er opvokset i Lyngby, og bor i dag på Frederiksberg med sin kone Line. Sammen har de døtrene Emmy og Martha på hhv. 6 og 3 år.
  • En ideel weekend for Jacob indebærer at have tid til at hygge med sine piger, lave god mad og nyde et par gode glas vin med venner og familie.
  • Jacob har gang i lidt af et kapløb med sig selv om at anskaffe alle de rigtige køkkenmaskiner, så han rigtig kan udfolde kreativiteten i køkkenet.

Flere indlæg

Seneste

Nyheder & blogindlæg

Tilmeld dig

vores nyhedsbrev

Få nyheder om økonomi og
regnskab direkte i din indbakke*.

*Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.